Fællesbønnens hemmelighed
af Andrew Murray

Syvende dag - Lydighed

"Hvis I elsker mig, da hold mine Befalinger. Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en ny Talsmand". Joh. 14, 15. 16.

Vi har lært at kende Disciplene i deres Forberedelse til Aandens Daab og set, hvad de behøvede for "eendrægtig" at forblive i Bønnen om Aandens Kraft. Selv før Korset, men endnu mere efter det, og med Opstandelsen, blev han bogstavelig talt deres Liv, deres eneste Tanke, deres eneste Attraa.

Var en saadan Hengivelse til Kristus noget specielt, som ikke kan erfares af alle? Eller var det virkelig noget, som Herren krævede af alle, som ønskede at fyldes med Aanden? Gud venter det af alle sine Børn; Herren behøver nu saavel som dengang saadanne til at modtage hans Aand og hans Kraft, til at forvalte disse Ting paa Jord og, som Forbedere, til at binde Verden til Guds Trone.

Er Kristus noget eller intet eller alt for os? For den uomvendte er Kristus intet, for den halvt omvendte - den almindelige Kristne - er Kristus noget; for den sande Kristne er Kristus alt. Hver den, som beder om Aandens Kraft, maa være rede til at sige: "Jeg overgiver mig idag med hele min Sjæl til Aandens Styrelse"; en fuld Overgivelse i Spørgsmaalet om Liv eller Død, en absolut Nødvendighed.

Kære Broder, du har hørt Ordet i vor Tekst: "Hvis I elsker mig, da hold mine Befalinger". Overgivelse til Livet daglig, altid, blive i Kristus og holde hans Befalinger, skal være det eneste Kendetegn paa vort Discipelforhold. Det sker, naar Gudsbarnet lærer, at det kun er eftersom Hjertet længes efter i alt at gøre Guds Vilje, at Faderens Kærlighed kan hvile paa det. Dette var den Stilling, som Disciplene eendrægtigt indtog i Bøn. Dette vil være den hemmeligelige Kraft i vor Forbøn, naar vi beder for Menigheden og Verden.