Fællesbønnens hemmelighed
af Andrew Murray

Niende dag - Kraften fra det høje

I skal blive i Byen, indtil I bliver iklædt Kraften fra det høje. - Luk. 24,49.

HERREN havde sagt til Disciplene: "Uden mig kan I Intet gøre". Men hvorfor har han nu valgt disse magtes- og hjælpeløse Mænd for at sende dem ud at erobre Verden for ham? Det var, fordi de i deres Svaghed kunde hengive sig og give ham Lejlighed til som Herre paa Tronen at vise sin Kraft virksom i dem. Ligesom Faderen havde gjort hele Værket i Kristus, da han levede paa Jorden, skulde Kristus i Himlen nu være den mægtige Kraft, som i dem beviste, at al Magt var blevet givet ham i Himlen og paa Jorden. Deres Plads vilde blive at bede, tro og hengive sig selv til Kristi mægtige Kraft.

Hellig Aanden skulde ikke i dem være som en Kraft, de kunde tage i Besiddelse. Men den skulde tage dem i Besiddelse, og deres Arbejde skulde i allerdybeste Forstand blive den almægtige Kristi Arbejde. Hele deres Stilling skulde være i uophørlig Afhængighed og Bøn og i tillidsfuld Forventning.

Apostlene havde i Sandhed lært Kristus at kende helt. De havde set hele hans mægtige Arbejde; de havde modtaget hans Belæring; de havde sammen med ham gaaet gennem alle hans Lidelser, lige til Døden paa Korset. Og de havde ikke blot set ham, men kendt ham i hans Opstandelses Kraft og Erkendelsen af dette Opstandelsesliv i deres egne Hjerter. Og dog var de ikke brugbare til at gøre ham kendt paa rette Maade, førend han selv fra sin himmelske Trone havde taget dem i Besiddelse, ved at hans Aand bor i dem.

Alt opfordrer Evangeliets Tjener til ikke at være tilfreds med mindre end Hellig Aandens iboende Liv og Kraft, som aabenbarer Jesus i Hjertet, som den eneste Dygtiggørelse til at prædike Evangelliet med Kraft. Intet mindre end at lade Kristus tale gennem os i hans Almagts Kraft vil gøre os til Ny Testamentes brugbare Tjenere til at bringe dem Frelse, som hører os.