Fællesbønnens hemmelighed
af Andrew Murray

Tolvte dag - Hele verden.

"Mine Vidner indtil Verdens Ende". Ap. G. 1, 8.

HER har vi Kristi Menigheds femte Kendetegn: hele Verden.

Hvilke Ord disse dog er for det Menneske, som i sin fuldkomne Magtesløshed er blevet korsfæstet af sine Fjender, at tale om Jordens Ender som sit Herredømme. Hvilken Daarskab for dem, som taler om Kristus, som om han ikke var andet end et Menneske. Hvorledes skulde det være opkommet i nogen Forfatters Sind at vove at profetere, at en Jøde, som var blevet korsfæstet, hvis hele Liv ved Korset var bleven bevist at være en fuldkommen Misforstaaelse, og hvis Disicple paa det sidste forlod ham - at han ved dem skulde erobre Verden? Intet menneskeligt Sind kunde have fattet en saadan Ide. Det er Guds Tanke; han alene kunde skabe og udføre et saadanne Formaal.

Det Ord, som Jesus talte til sine Disciple: "I skal faa Kraft, efter at Hellig Aanden er kommen over eder", giver dem Forvisning om, at Hellig Aanden vilde bevare Kristi guddommelige Kraft i dem. Ligesom Kristus gjorde sine Gerninger, alene fordi Faderen arbejdede i ham, saaledes forsikrede Kristus sine Disciple, at han selv fra den himmelske Trone vilde virke alle deres Gerninger i dem. De kunde bede om hvad som helst de vilde, og det skulde ske dem. I Kraft af denne Forjættelse kan Kristi Menighed gøre Verdens Ender til sit eneste Maal.

Om dog det kristne Folk maatte forstaa, at Udbredelsen af Guds Rige kun kan blive virkelig ved Mænd og Kvinders forenede, uafbrudte Bøn, og som giver deres Hjerte helt hen til at vente paa Kristus i Forvisningen om, at hvad de ønsker, vil han gøre for dem.

Om Gud dog vilde lade det ske, at hans Børn beviste deres Tro paa Kristus ved at gøre hans Maal til deres Maal og hengive sig til at være hans Vidner i forenet, indtrængende Bøn, og vente paa ham i fuld Forvisning om, at han usvigeligt og herligt vil give alt, hvad de kan bede om.

Kære Læser, bliv dog en af disse Forbedere, som virkelig tror, at som Svar paa deres Bøn vil den korsfæstede Jesus gøre langt ud over, hvad de kan bede eller tænke.