|
Gamle tekster
Fællesbønnens hemmelighed
af Andrew Murray
Femtende dag - Aandens enhed.
"At I lægge Vind paa at bevare Aandens Enhed". "Der er eet Legeme og een Aand", Ef. 4, 3. 4.
HOS Paulus lærer vi, hvorledes de kristne Samfund paa de forskellige Steder skal mindes hverandre i Fællesbønnen. Han peger paa, hvorledes Gud herliggøres i saadan Bøn. Saaledes skriver han mere end. en Gang (2. Kor. 1,2; 4,15;9, 12. 13) om, hvorledes Forbønnens Tjeneste fremvælder til Guds Ære.
I vore Dage er det ganske nødvendigt, at Guds Børn Verden over drages tæt sammen i Bevidstheden om, at de af Gud er udvalgt til at være et helligt Præsteskab, der forretter Lovprisningens og Bønnens uafbrudte Tjeneste. Der er altfor lidt Adskillelse mellem Verden og Kristi Legeme; i mange Guds Børns Liv er der meget lidt Forskel fra, hvad Verden er. Det er et Spørgsmaal af største Vigtighed: Hvad kan der gøres for at danne Aandens Enhed?
Intet vil hjælpe saa godt som Adskillelse til et Liv i mere Bøn, med den bestemte Forbøn: at Guds Folk maa bevise deres Enhed i et helligt Kærlighedsliv. Det vil blive et levende Vidnesbyrd for Verden om, hvad det vil sige, at leve for Gud. Da Paulus skrev: "Idet I til enhver Tid beder i Aanden med al Bøn og Paakaldelse, og er aarvaagen deri med al Vedholdenhed og Bøn for alle hellige", nævner han et af de væsenligste Træk af Forskellen mellem Guds Børn og Verden.
Du siger, at du længes efter at bære Guds Børns Mærke og at kunne bede saaledes for dem, at du maa bevise for dig selv og for andre, at du i Sandhed ikke er. af Verden. Beslut i dit Liv at bære hos dig dette den sande kristnes afgjorte Væsen: et Liv i Bøn for dig selv og andre. Slut dig til de Guds Børn, som eendrægtigt og uophørligt søger at opretholde Enheden i Guds Aand og Samfund saaledes, at de maa blive stærke i Herren og i hans Vældes Kraft nedbede Velsignelse over hans Menighed. Lad ingen at os mene, at det skulde være for meget at ofre et Kvarters Tid hver Dag til at grunde paa nogle Ord af Gud, der er forbundet med hans Løfter til sin Menighed - og saa bede ham om deres Opfyldelse. Stille, ubemærket, og dog sikkert, skal du smage Velsignelsen ved at være eet, Hjerte og Sjæl, med Guds Folk og faa Kraft til at bede den virkningsfulde Bøn, som naar langt.
|