|
Gamle tekster
Fællesbønnens hemmelighed
af Andrew Murray
Sekstende dag - Enhed i styrke.
"Og da de havde bedt, skælvede det Sted, hvor de var samlede, og de blev alle fyldt med Hellig Aanden, og de talte Guds Ord med Frimodighed. Men den hele Flok af dem, som var kommet til Troen, havde eet Hjerte og een Sjæl". Ap. Gern. 4, 31. 32.
EENHEDENS Kraft ser vi overalt i Naturen. Hvor svag er en Regndraabe ikke, naar den falder til Jorden. Men naar mange Draaber forenes til en Strøm, og saaledes bliver et Hele, hvor hurtigt bliver Kraften ikke uimodstaaelig. Saaledes er Kraften af sand Enhed i Bøn. I Ps. 34,5 lyder den danske Oversættelse "De saa op til ham", i den hollandske Oversættelse hedder det "De suste imod ham lig en Vandstrøm". Saaledes var Bønnen i Salen. Og saaledes kan vor Bøn blive, hvis vi forener alle vore Kræfter i Bøn om Faderens Forjættelse. Og naar Verden "bryder ind som en Flod", kan den overvindes i Fællesbønnens Kraft.
I Natal flyder Strømmene paa Grund af mange Bjerge ofte med stor Kraft. Zuluerne plejer, naar de vil igennem en Strøm, at holde hinanden i Hænderne. Føreren har en stærk Stok i højre Haand, og venstre Haand rækker han en stærk Mand, som kommer efter ham. Og saaledes danner de en Kæde paa tolv til tyve Mand, og hjælper hverandre med at stemme op for og sætte over Strømmen, Lad os tro, at naar Guds Folk rækker hinanden Hænderne, vil de faa Kraft til at modstaa den frygtelige Indflydelse, som Verden kan udøve. Og i den Enhed vil Guds Børn, naar de har overvundet Verdens og Kødets Magt, faa Kraft til at herske med Gud.
De forblev i Salen i ti Dage, førend de i Sandhed var blevet eet Hjerte og een Sjæl. Da Guds Aand kom ned, fyldte den ikke blot den enkelte, men tog hele Forsamlingen i Besiddelse som Kristi Legeme. Kære kristne Venner, tro dog, at i det tyvende Aarhundrede gælder endnu vor Herre Jesu Bøn "Fader, at de maa blive eet, ligesom vi er eet". Kun i Kærligheds Samfund og ved at tro paa Bøn kan vore Hjerter sammensmeltes til eet, og vi skal faa Styrke til at tro og antage, hvad Gud har forjættet os.
|