Gamle tekster

Fællesbønnens hemmelighed
af Andrew Murray

Tyvende dag - Bøn og offer.

"Jeg vil, I skal vide, hvor stor en Kamp jeg kar haft for eder". Kol. 2, 1.

SOM Mennesker, der foretager sig en stor Ting, maa berede sig og samle al deres Kraft til Formaalet, saaledes er det nødvendigt for de Kristne at berede sig for at kunne bede "af hele deres Hjerte og Styrke". Dette er Rigets Lov. Bøn kræver Offer af Behaglighed, af Tid, af Selvet. Den virkningfulde Bøns Hemmelighed er Offer. Saaledes var det med Kristus Jesus, den store Forbeder. Der er skrevet om ham: "Naar hans Sjæl bragte Skyldofferet, skal han se sin Sæd". "Han skal se sin Sjæls Møje". "Han skal faa de stærke til Bytte, fordi han udtømte sin Sjæl i Døden". I Gethsemane "frembar han med stærke Raab og Taarer Bønner og Nødraab". Bøn er Offer. David sagde: "Lad min Bøn gælde som Røg-Offer for dit Aasyn, mine Hænders Opløften som et Aften Madoffer".

Bøn er Offer. Vor Bøn har sit Værd alene ved at være rodfæstet i Jesu Kristi Offer. Som han opgav alt i sin Bøn: "Din Vilje ske", maa vor Stilling og Forhold være at ofre alting for Gud og hans Tjeneste.

En from Minearbejder i Wales havde en Slægtning, som Doktoren ordinerede at rejse til Madeira. Men der var ingen Penge. Minearbejderen besluttede at tage de faa Penge, han havde, og brugte dem alle. Han lejede en passende Lejlighed til 7s.6d. pr. Dag til den syge. Han nøjedes med et mindre Værelse til sig selv og levede for 10.d. om Dagen. Han tilbragte megen Tid i Bøn, indtil han fik Forvisning om,. at den syge skulde komme sig. Den sidste Dag i Maaneden var den syge rask. Da Minearbejderen naaede hjem, sagde han, at han nu havde lært mere end nogensinde, at den hemmelige Lov og skjulte Kraft i Bøn laa i Selvopofring.

Behøver vi at forundres over Manglen paa Kraft i vor Bøn, naar der er saa megen Tilbageholdenhed fra at gøre det nødvendige Offer ved at bie paa Gud. Kristus, den Kristus, vi tror paa, den Kristus, som lever i os, hengav sig selv til et Offer for Gud. Eftersom denne Aand lever og hersker i os, skal vi modtage Kraft fra ham til som Forbedere at bede den virkningsfulde Bøn, som formaar meget.

Denne hjemmeside aomin.dk Copyright 2025