Fællesbønnens hemmelighed
af Andrew Murray

Enogtyvende dag - Aandens forbøn for de hellige.

"Men han, som ransager Hjerterne, ved, hvad Aandens Higen er; thi den træder frem for de hellige efter Guds Vilje". Rom. 8, 27.

HVILKET Lys kaster disse Ord ikke over Bønslivet i de helliges Hjerter! Vi ved ikke, hvad vi skulde bede, som vi bør. Hvor ofte hindrer dette dog vor Bøn, eller hindrer Troen, som er væsentlig for dens Opfyldelse. Men her bliver det til vor Opmuntring sagt, at Hellig Aanden gaar i Forbøn for os med uudsigelige Sukke: "Han gaar i Forbøn for de hellige efter Guds Vilje".

Hvilken Udsigt der her aabnes os! Hvor og hvorledes gaar Hellig Aanden i Forbøn for de hellige? Paa ingen anden Maade end, at den i det Hjerte, som ikke ved, hvad det skal bede, hemmeligt, men virkningsfuldt beder det, som er efter Guds Vilje. Dette forudsætter naturligvis, at vi har Tillid til, at den vil gøre sit Arbejde i os, og at vi bier paa Gud, selv om vi ikke ved, hvad vi skal bede, i Forvisning om, at Hellig Aanden beder i os. Endvidere forudsætter det, at vi tager Tid til at bie i Guds Nærhed, saa at vi opøver en uhindret Tillid til Hellig Aanden, som er givet os for at kunne raabe: "Abba Fader" i os, selv om vi ikke har andet at fremsætte end uudsigelige Sukke.

Hvilken Forskel vilde det ikke gøre i mange af Guds helliges Liv, hvis de udførte dette! De har ikke blot Jesus, Guds Søn, den store Ypperstepræst, stadig levende for at gaa i Forbøn for dem, de har ikke blot Frihed til i Tro at bede om, hvad de vil, og Forjættelsen om, at det skal gives dem, men de har bogstaveligt i største Kraft Hellig Aanden, "Naadens og Paakaldelsens Aand", til i deres inderste Væsen at udføre sit Arbejde med at gaa i Forbøn for dem efter Guds Vilje.

Hvilket Kald til at udskille os fra Verden, og til at hengive os af ganske Hjerte til Aandens Styrelse og Bøn i os, inderligere end alle vore Tanker eller Forventninger! Hvilket Kald til at overgive os til Sjælens Stilhed, hvile i Herren og taalmodigt bie paa ham, eftersom Hellig Aanden beder i os, ikke blot for os selv, men i Særdeleshed for alle de hellige efter Guds Vilje.