Fællesbønnens hemmelighed
af Andrew Murray

Toogtyvende dag - At de alle må være eet.

"Hellige Fader, bevar dem i dit Navn, hvilke du har givet mig, at de maa være eet, ligesom vi. Men Jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som formedelst dine Ord skulde tro paa mig. Paa det de maa alle være eet, ligesom du, Fader, i mig og Jeg i dig, at de og skulle være eet i os. Og jeg har givet dem den Herlighed, som du har givet mig; paa det de skulle være eet, ligesom vi er eet, Jeg i dem og du i mig, paa det de skulle være fuldkommen eet, for at Verden kan kende, at du har udsendt mig". Joh. 17, 11. 20-23.

LÆG nøje Mærke til, hvorledes Herren bruger Udtrykket "at de maa være eet" fem Gange. Det er, som om han føler Nødvendigheden af at lægge et stærkt Eftertryk paa disse Ord, om vi virkeligt skal kunne udføre Hovedtanken i hans Ypperstepræstelige Bøn. Han længes efter, at Ordene og Tanken i Sandhed maa faa samme Plads i vore Hjerter, som de havde I hans. Som han var paa Vej til Faderen gennem Korset, vil han have os til at forstaa, at han tog Tanken og Ønsket med sig til Himlen, for at gøre den til Genstand for sin uophørlige Forbøn der. Og han betroede os Ordene, for at vi skulde tage dem med os ud i Verden, og gøre ogsaa dem til Genstand for vor uophørlige Forbøn. Det alene kunde gøre os i Stand til at opfylde den sidste, nye Befaling, som han gav, at vi skulde elske Brødrene, som han elskede os, for at vor Glæde maatte være fuldkommen.

Hvor lidt har Menigheden dog forstaaet dette. Hvor lidt de forskellige Grene dog kendetegnes ved en brændende, inderlige Kærlighed til alle de hellige uden Hensyn til Navn eller Retning. Skal vi ikke byde Opfordringen til at gøre denne Bøn "at de maa være eet" til Hovedparten af vor daglige Samfund med Gud, hjertelig velkommen? Hvor enkelt vilde det ikke være, om vi blot engang forbandt de to Ord "Vor Fader" med alle Guds Børn Verden over. Hver Gang, vi brugte disse hellige Ord, skulde vi blot udvide dette lille "vor" til hele Guds faderlige Kærligheds store Rigdom, og vore Hjerter vilde snart lære, ligesaa naturligt som vi siger "Fader" med Tanke paa hans uendelige Kærlighed og vor Kærlighed til ham, at sige "vor" med barnlig Hengivenhed over for alle Guds hellige, hvad som helst og hvor de maa være. Bønnen om, at "de maa være eet", vil da blive en Glæde og en Styrke for alle Guds Børn.