Fællesbønnens hemmelighed
af Andrew Murray

Fireogtyvende dag - Paulus' opfordring til bøn.

"Bedende til hver Tid i Aanden med al Bøn og Begæring, aarvaagne til det samme med al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige, ogsaa for mig". Ef. 6, 18. 19.

HVILKEN Forstaaelse havde Paulus ikke af hele Kristi Legemes dybe guddommelige Enhed og af Nødvendigheden af uopholdelig Bøn for alle Legemets Lemmer ved alle, som tilhører det. At han ikke mente dette som noget lejlighedsvis, men som en uophørlig Udøvelse af det Fællesliv, hvori de var forbundet, fremgaar tydeligt af de Ord, han bruger: "med al Bøn og Begæring, bedende altid i Aanden og aarvaagne til det samme med al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige". Han forventer, at de Troende fyldes saaledes med Bevidstheden om at være i Kristus, og gennem ham bevidst forenet med hele Legemet, at deres højeste Maal i deres Handel og Vandel stadig maa være Kristi Legemes Vel, hvoraf de er blevet Lemmer. Han regnede med, at de var fyldt med Aanden, saa at det vilde være dem fuldkomment naturligt uden Tanke om Byrde eller Tvang at bede for alle dem, som hører til Jesu Kristi Legeme. Saa naturligt som det er for hvert Lem af mit Legeme hvert Øjeblik at være rede til at gøre, hvad det heles Vel kræver, netop saaledes skal der, hvor Hellig Aanden har fuld Raaderum, Bevidstheden om Samfund med Kristus stadig ledsages af Bevidstheden om alle Lemmernes Samfund, Glæde og Kærlighed.

Et det ikke netop dette, vi trænger til i vort daglige Liv, at hver Troende, som udelt har hengivet sig til Kristus Jesus, evig og altid skal leve i Bevidstheden om, at han er eet med Kristus og hans Legeme? Ligesom den sidste Krig har belyst den Iver og Villighed, hvormed Kongens Millioner af Undersaatter ofrer alt for ham og hans Tjeneste, saaledes skal Guds hellige leve for Kristus, deres Konge, og for alle Lemmerne af det Legeme, hvis Hoved han er. Maatte Guds Folk være villige til dette Bønnens og Forbønnens Offer alle Tider og for alle hellige!