Gamle tekster

Fællesbønnens hemmelighed
af Andrew Murray

Syvogtyvende dag - Alle de helliges bøn

"Vi forlader os paa Gud, at han fremdeles skal fri os; ogsaa I kommer os til Hjælp med Bøn for os". 2. Kor. 1, 10. 11.
"Nogle forkynder Kristus ikke rent, men i den Tanke at føje Trængsler til mine Lænker. Thi jeg ved, at det skal blive mig til Frelse, formedelst eders Bøn og Jesu Kristi Aands Bistand". Fil. 1, 16. 19.

DENNE Sag faar os endnu en Gang til at tænke paa alle de hellige Verden over, men faar os til at se dem fra et andet Standpunkt. Om vi skal bede Gud om at forøge Antallet af og Kraften hos dem, som virkelig beder, maa vi føres til at danne os et Indtryk af, hvad det Haab vil sige, at vor Kreds af Forbedere gradvis maa forøges i Antal og Kraft.

Vore første Tanker vil ganske naturligt dreje sig om Mængden af de hellige, som tænker og ved kun lidt om Pligten til eller Velsignelsen ved at bede for Kristi Legeme, eller for alt det Arbejde, som skal gøres for at fuldkommengøre dets Lemmer. Vi maa da huske, hvor mange der er, som vi maa love Gud for, at de virkelig beder om hans Aands Kraft; men deres Tanker er hovedsagelig begrænset til det Arbejde, som de udretter eller er direkte interesseret i.

Dette vil sandsynligvis lade os tilbage med et stærkt begrænset Antal af dem, som vil være rede til at tage Del i den Bøn, som bør opstige fra hele Menigheden om Legemets Enhed og Aandens Kraft. Og selv da vil deres Antal kun være lille, som virkelig føler sig draget og kaldet til at deltage i denne daglige Bøn om Aandens Udgydelse over hele Guds Folk.

Og dog maa mange føle, at dette Forslag mødes med et længe følt Savn, og at det er et uudsigeligt Privilegium, med faa eller mange, at gøre Kristi sidste Bøn "at de maa være eet" til vor Tros og Kærligheds Bøn. Det kan jo være, at de Troende med Tiden vil slutte sig sammen i mindre eller større Kredse, for at vække deres Omgivelser til at tage Del i det store Arbejde for, at Bønnen for alle de hellige maa blive en Bøn af alle de hellige.

Dette Budskab er udsendt som traadløs til de Hjerter, der ønsker at være i Berøring dermed og søge at bevise deres Hengivelse til deres Herre i uophørlig, daglig Bøn om, at hans kærlige Aands Kraft maa aabenbares for hele hans Folk.

Denne hjemmeside aomin.dk Copyright 2025