Fællesbønnens hemmelighed
af Andrew Murray

Niogtyvende dag - Hver dag

"Giv os hver Dag vort daglige Brød". Luk. 11, 3.

DER er Kristne, som viger tilbage for Tanken om Forjættelsen om at bede hver Dag som for meget for dem. De kan ikke gøre det, og dog beder de Gud give dem deres daglige Brød. Hvis et Guds Barn en Gang har overgivet sig med hele sit Liv til Guds Kærlighed og Tjeneste, kan han for vist regne det for et Privilegium at benytte sig af en Indbydelse, som vil hjælpe ham til hver Dag at komme i Guds Nærhed med Menighedens og Rigets store Nød paa Hjerte.

Er der ikke mange, som bekender, at de ønsker at leve helt for Gud? De erkender, at Kristus gav sig hen for dem, og at hans Kærlighed nu vaager over dem og arbejder i dem uden Ophør. De indrømmer Kravet, at intet mindre end Maalet for Kristi Kærlighed til os skal være Maalet for vor Kærlighed til ham. De føler, at hvis dette virkelig skal blive deres Livs Standard, maa de sikkert og vist benytte enhver Lejlighed til Dag for Dag at vise, at de helliger deres Hjertes Styrke til Omsorg for Kristi Rige og til den Bøn, der kan nedbringe Guds Velsignelse.

Vor Indbydelse til daglig Fæliesbøn kommer maaske til en og anden som en ny og maaske uventet Lejlighed til Guds Ihukommelse af dem, som Dag og Nat raaber om hans Kraft og Velsignelse over hans Folk og over denne elendige Verden. Tænk paa Forretten til saaledes at maatte bede til Gud hver Dag for de hellige, for hans Aands Udgydelse, og for hans Riges Komme, saa at hans Vilje virkelig maa ske paa Jorden, som den sker i Himlen. For dem, som erklærer, at de kun lidt har forstaaet den høje Forret og den alvorlige Pligt til at bie paa Gud i Bøn om hans Velsignelse over Verden, bør Indbydelsen være meget velkommen. Og selv for dem, som allerede har deres særlige Arbejdsmark at bede for, skal Tanken om Udvidelse af deres Syn og deres Hjerter til at omfatte alle Guds hellige og alt Arbejde i hans Rige, og hele Forjættelsen om en overvældende Udgydelse af hans Aand, tvinge dem til at deltage i en Tjeneste, hvorved deres øvrige Gerning ikke skal lide Skade, men deres Hjerter styrkes med en Glæde og en Kærlighed, de ikke har kendt tilforn.