Forbønnens tjeneste
af Andrew Murray

NiENDE KAPITEL
HEMMELIGHEDEN VED DEN BØN DER FORMAAR NOGET

"Alt, hvad I beder om og begærer, tro, at I har faaet det, saa skal det ske eder." Mark. 11, 24.

Her har vi Hovedsummen af, hvad Jesus lærer os om Bøn. Intet vil i den Grad hjælpe os til Overbevisning om det syndige i at forsømme Bøn og oplyse os om Aarsagen dertil samtidig med at give os Mod til at forvente en fuldkommen Frigørelse fra denne Synd, som et omhyggeligt Studium og en Troens Tilegnelse deraf. Jo mere levende vi trænger ind i vor velsignede Herres Sind og sætter os for enfoldigt at tænke hans Tanker om Bøn, des mere vil hans Ord blive som levende Sædekorn i vore Hjerte. De vil vokse og bære Frugt i os i et Liv, der nøje svarer til den guddommelige Sandhed, de indeholder. Lad os i Tro fastholde dette: at Kristus, det levende Guds Ord, giver en guddommelig, levendegørende Kraft i sit Ord, som skaber, hvad det nævner, som virker i os, hvad han forlanger, som virkelig udruster og danner os til al hans Gerning. Lær at betragte hans Ord om Bøn som et afgjort Løfte om, hvad han ved at lade sin Aand tage Bolig i dig, vil virke i hele dit Væsen og din Karakter.

Herren giver os fem Kendemærker paa sand Bøn. Først af alt maa der være et Hjertens Begær, dernæst at dette udtales i Bøn, med den Troen, som bærer Bønnen til Gud; i den Tro Modtagelsen af Guds Svar; og saa kommer Oplevelsen af den begærede Velsignelse. Det kan være en Hjælp til at klare Tanken, dersom vi hver især tænker paa et bestemt Ønske, med Hensyn til hvilket vi gerne vilde lære at bede i Tro. Eller maaske er det endnu bedre, om vi alle kunde enes om at samles om det, der her fængsler vor Opmærksomhed. Vi har talt om vor manglende Evne til at, bede, hvorfor skulde vi da ikke gøre den Naade at bede ret til (Genstand for vort Ønske og vor Bøn og sige: Jeg vil bede om og i Tro modtage Evnen til at bede, som Gud vil og saa meget, som Gud venter af mig. Lad os grunde over Herrens Ord i Tillid til, at han selv vil lære os, hvorledes vi skal bede om denne Velsignelse.

1. "Alt hvad I begærer -". Begæret er den lønlige Magt, der sætter hele Menneskeslægten i Bevægelse og leder hver enkelts Levnedsløb. Og saaledes er Begæret Sjælen i al Bøn, og Aarsagen til utilstrækkelig og mislykket Bøn maa for en stor Del søges i Mangel paa - eller i alt Fald i et svagt - Begær. Nogle tvivler maaske herom: de er ganske sikre paa med megen Inderlighed at have begæret, hvad de bad om. Men dersom de tager i Betragtning, om deres Ønske og Begær virkelig har været saa helhjertet, som Gud vilde have det, og som disse Tings aandelige Værdi forlanger det, vil de maaske se, at det virkelig var Mangel paa Begær, der var Grunden til, at det mislykkedes for dem. Hvad der er Sandhed for Gud, er ogsaa Sandhed om hver af hans Velsignelser, og jo mere aandelig Velsignelsen er, des dybere er Sandheden. "Leder I efter mig, skal I finde mig; saafremt I søge mig af hele eders Hjerte" (Jer.29, 13). Om Judas Folk paa Asas' Tid staar der: »Og de søgte ham af hele deres Vilje« (2. Krøn. 15, 15). En Kristen kan ofte nære meget alvorligt Begær om aandelig Velsignelse. Men ved Siden heraf kan der trives andre Ønsker i det daglige Liv, som indtager en stor Plads i hans Interesser, og Tilbøjeligheder. De aandelige Ønsker optager ham ikke helt. Han undrer sig, at hans Bøn ikke bliver hørt. Det er ligefrem, fordi Gud kræver et helt Hjerte. "Herren vor Gud, Herren er een, og du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte" (5. Mos. 6, 4). Loven er uforanderlig: Gud tilbyder os sig selv, ja, giver sig selv hen for den helhjertede, der giver sig selv helt til ham. Han giver os altid efter vort Hjertes Begær. Men ikke som vi tænker os det, men som han ser det. Dersom der er andre Begæringer, som har mere af vort Hjerte end af hans egen Nærværelse, saa lader han disse blive opfyldte, og det, som optog os i Bønnens Øjeblik, kan ikke blive os til Del.

Vi begærer at faa Forbønnens Gave: Naade og Kraft til at bede ret. Vore Hjerter maa drages bort fra andre Begæringer: vi maa helt vie os til dette ene. Vi maa med hele vor Vilje hellige os til Forbøn for Guds Riges Sag. Ved at se paa Herligheden ved og Trangen til denne Naade, ved at tænke paa Sikkerheden for, at Gud vil give os .den, ved at overgive os til den for den vansmægtende Verdens Skyld, vil vor Bøn derom blive stærkere og det første Skridt blive gjort henimod Tilegnelsen af den eftertragtede Velsignelse.

Lad os »med vor hele Vilje« søge denne Naade, ligesom vi søger den Gud, som den knytter os til (2. Krøn. 15, 15); vi har Lov til at stole paa Løftet: "Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker" (Salme 145, 19). Lad os ikke være bange for at sige til ham: "Jeg begærer det med min hele Vilje."

2. "Alt, hvad I beder om og begærer - ".

Hjertets Begæring maa finde Udtryk i Ord. Herren spurgte mere end een Gang dem, der raabte til ham om Barmhjertighed: "Hvad vil du?« Han vilde have dem til at sige, hvad de vilde. Ved at udtale det kom deres Vilje i Bevægelse, Forbindelsen med ham blev knyttet, og deres Forventning blev vakt. At bede er at komme nær til Gud, at paakalde og sikre sig hans Opmærksomhed, at tale ud med ham om det, man ønsker, at betro vor Trang til hans Trofasthed og lade den blive der; og først ved at gøre dette faar vi fuld Klarhed over, hvad vi siger.

Der er nogle, som ofte nærer stærke Ønsker i deres Hjerter, uden at komme frem med dem for Gud i udtalt og gentagen Bøn. Der er andre, som tager deres Tilflugt til Ordet og dets Forjættelser for at styrke deres Tro, men de giver ikke tilstrækkelig Rum for den klart udtalte Begæring, som hjælper Sjælen til Vished om, at Sagen er lagt i Guds Haand. Andre kommer i Bønnen frem med saa mange Ønsker og Begæringer, at det er vanskeligt for dem selv at sige, hvad de egentlig venter, Gud skal gøre for dem. Dersom du vil opnaa at faa den store Gave af Gud at komme til at bede ret, saa begynd med at øve dig i Bøn ved at bede om den Gave. Sig om den til dig selv og til Gud: "Her er noget, jeg har bedt om, og bliver ved at bede om, indtil jeg faar det. Saa enkelt og ligetil, som Ordet kan udtrykke det, siger jeg nu: "Fader! jeg begærer og beder dig og venter af dig, at du naadigt vil give mig Bønnens og Forbønnens Aand."

3. "Alt, hvad I beder om og begærer, tro -".

Ligesom det kun er ved Tro, at vi kan kende Gud eller modtage Jesus Kristus eller leve det kristne Liv, saaledes er Tro selve Livet og Kraften i Bøn. Dersom vi skal komme ind i et Forbønnens Liv, hvor der skal være Glæde, Kraft og Velsignelse, dersom vor Bøn om Naade til at bede skal blive besvaret, maa vi lære paany, hvad Tro er og begynde at leve og at bede i Tro som aldrig før.

Tro er det modsatte af Beskuelse. »Thi i Tro vandrer vi og ikke i Beskuelse« (2. Kor. 5,7). Dersom det usynlige helt skal tage os i Besiddelse og vort Hjerte, Liv og Bøn blive fyldt af Tro, saa maa vi tage Afstand fra det synlige. Den Aand, der søger at glæde sig saa meget som muligt ved alt, hvad der er uskyldigt og tilladeligt og som sætter Dagliglivets Interesser paa første Plads, er uforenelig med en stærk Tro og en nær Forbindelse med den aandelige Verden. "Idet vi ikke ser paa de synlige Ting" - den negative Side maa understreges, hvis den positive: »men paa de usynlige" skal blive os naturlig (2. Kor. 4, 18). Naar vi beder, afhænger Troen af vort Liv i den usynlige Verden.

Denne Tro gælder i særlig Grad Gud. Den store Aarsag til vor Mangel paa Tro er vor Mangel paa Kendskab til Gud og Forbindelse med ham. »Hav Tro til Gud,« sagde Jesus, da han talte om at flytte Bjerge (Mark. 11,22). Det er, efter som en Sjæl kender Gud, er opfyldt af hans Magt, Kærlighed og Trofasthed, unddrager sig Selvet og Verden og lader Guds Lys skinne paa sig, at Mangel paa Tro bliver en Umulighed.

Alle Gaader og Vanskeligheder med Hensyn til Bønhørelse vil, hvor lidt vi end med vor Tanke kan fatte deraf, forsvinde i den tilbedende Forvisning: Denne Gud er vor Gud. Han vil velsigne os. Han svarer virkelig paa Bøn. Og han vil intet hellere end at give mig Naadens og Bønnens Aand, som jeg beder om at faa.

4. "Alt, hvad I beder om og begærer, tro at I har faaet det" - nu medens I beder. - Troen skal modtage Svaret, som gives af Gud i Himlen, førend det endnu er oplevet eller kendt paa Jorden. Dette Punkt frembyder Vanskelighed, og dog er det selve Grundlaget for Troens Bøn, dens egentlige Hemmelighed. Hvad der er aandeligt kan ogsaa kun tilegnes og opfattes paa aandelig Vis. Den aandelige Velsignelse, Gud vil give som Svar paa din Bøn, maa erkendes og tilegnes aandeligt, førend du føler noget til den. Det er Tro, som virker dette. En Sjæl, der ikke blot søger et Svar, men først søger den Gud, der giver Svaret, faar ogsaa Evne til at opfatte, at den har, hvad den har bedt ham om.Dersom Bønnen er fremført i Bevidstheden om at være i Overstemmelse med Guds Vilje og Forjættelse, og dersom den, der beder, ved sig i levende Forbindelse med ham, der hører Bønnen, saa tror den Sjæl paa, at den har modtaget. "Vi ved, at han hører os" (1. Joh. 5, 15).

Der er intet, der ransager vort Hjerte som dette Ord: "Tro, at I har modtaget." Alt som vi kæmper for at tro og mærker, at vi ikke kan, fører dette os til at opdage, hvad det er, som hindrer. Lykkelig den Mand, som ikke holder noget tilbage og heller ikke lader sig holde tilbage af noget, men med Hjertet og Blikket rettet mod Gud alene ikke vil slaa sig til Ro, før han har troet, hvad Herren forlanger af ham, "at han har modtaget". Her er Stedet, hvor Jakob bliver til Israel, og hvor den sejrende Bøns Kraft fødes ud af menneskelig Svaghed og Fortvivlelse. Her trænger vi i Sandhed til udholdende og stadig paatrængende Bøn, der ikke vil tvivle eller vige eller give op, før den ved, at den er hørt, og tror, at den har modtaget.

Beder du om Naadens og Bønnens Aand? Naar du beder derom med Hjertens Begær og tror paa Gud, der hører Bøn, saa vær ikke bange for at trænge paa og tro, at hele dit Liv kan blive forandret, at der kan vindes Sejr over Verden med dens Tryk af hellige eller ikke hellige Pligter, som vil hindre Bøn, og at Gud som en Fader overfor sit Barn opfylder dit Hjertes inderlige Ønske om at faa Naade til at bede i Aand og Sandhed. "Tro, at I har modtaget."

5. "Alt, hvad I beder om og begærer, tro, at I har faaet det, saa skal det ske eder."

At modtage af Herren i Tro med Hjertets fulde lovprisende Vished om, at det er givet os, behøver ikke at rumme Erfaringen eller den subjektive Tilegnelse af, hvad vi bad om. Til Tider kan der være endog et langt Tidsrum imellem. Til andre Tider kan den bedende straks opleve den glædelige Modtagelse af Gaven. Særlig i det første Tilfælde faar vi Brug for Tro og Taalmodighed: Tro til at fryde sig i Visheden om, at Svaret er givet og modtaget, og til at handle paa det Svar, endskønt vi ingenting føler deraf; - Taalmodighed til at bie, hvis der i Øjeblikket ikke er føleligt Bevis for dets Tilstedeværelse. Vi kan med virkelig Glæde regne med: "I skal have."

Dersom vi vil anvende dette paa Bønnen om Evne til at øve Troens Forbøn, Naaden til at bede alvorligt og udholdende for andre, saa lad os lære at holde den guddommelige Forvisning fast, at lige saa sikkert, som vi tror, faar vi, og at Troen derfor, uden Hensyn til Skrøbelighed, kan fryde sig i Visheden om Bønhørelse. Jo mere vi takker Gud for den, des før vil vi erfare den. Vi kan straks begynde at bede for andre i Tro paa at faa Naade til at bede med større Udholdenhed og Tro, end vi før har gjort. Dersom vi ikke føler nogen særlig Bestyrkelse af vor Evne til at bede, maa dette ikke hæmme os eller berøve os Modet. Vi har uden Hensyn til, hvad vi føler, modtaget en guddommelig Gave ved Tro, og i den Tro skal vi bede uden at tvivle. Maaske vil Guds Aand virke skjult i os en Tid, men vi maa regne med, at han beder i os, selv om det kun er ved uudsigelige Sukke, til sin Tid skal vi faa Lov at opleve hans Nærhed og Kraft. Lige saa vist som der er Ønske, Bøn, Tro og Modtagelse af Gaven i Tro, lige saa vist vil der blive en Stadfæstelse og Erfaring af den Velsignelse, vi søgte.

Kære Læser! Ønsker du i Sandhed, at Gud skal gøre dig skikket til at bede saaledes, at du kan blive fri for stadig Selvfordømmelse, og Aandens Kræfter kan komme ned fra Himlen som Svar paa din Bøn? Kom og bed Gud derom.

Knæl ned og bed om det i en enkelt kort og klar Sætning. Naar du har gjort det, knæl stille i Tro paa Gud, som svarer. Tro paa, at du nu i dette Øjeblik faar det, som du bad om: tro at du har modtaget. Dersom dette falder dig vanskeligt, saa knæl endnu en Stund og sig, at du gør det paa hans eget Ord. Koster det end Tid og Kamp og Tvivl - frygt ikke; ved hans Fødder med Blikket fæstet paa ham vil Troen komme. "Tro at I har modtaget," paa hans Befaling tør du kræve Svaret. Begynd i den Tro, om den er aldrig saa svag, et nyt Liv i Bøn med den ene Tanke som Støttestav: "Du har bedt om og faaet Naade i Kristus, der Skridt for Skridt vil vejlede dig til Livet i Troens Bøn og Forbøn. Jo mere enfoldigt du holder dig hertil og modtager Guds Aand til at virke det i dig, des mere vist og helt vil det Ord blive Sandhed for dig: "Saa skal det ske eder" (Mark. 11, 24). Herren, der gav Svaret, vil selv virkeliggøre det i dig.