Fortællinger og smaatræk
af D L Moody

Abraham Lincoln og Soldaten.

Jeg husker fra Krigen en ung Mand paa knap tyve Aar, som blev stillet for en Årigsret og dømt til at skydes. Sammenhængen var følgende: Den unge Mand havde meldt sig som frivillig tillige med en anden jævnaldrende. De to var uadskillige Venner. En Nat blev saa Vennen beordret ud paa Forpost, men han bad den omtalte unge Mand om at gaa i Stedet for sig. Natten efter blev denne selv beordret derud, og da han saaledes kom til at vaage to Nætter i Træk, hvad han slet ikke var vant til, faldt han i Søvn paa sin Post, blev stillet for Retten og dømt til Døden. Denne Dom stemte med en Ordre fra Præsidenten, der befalede, at enhver saadan Overtrædelse uden Undtagelse skulde straffes med Døden. Den Slags Forseelser var blevne altfor hyppige, og der maatte sættes en Stopper for dem.

Da Efterretningen herom naaede hans Fader og Moder, der boede i Vermout, var deres Hjærter ved at briste. De kunde slet ikke forlige sig med Tanken om, at deres Søn virkelig skulde skydes. Men de stod aldeles hjælpeløse overfor den truende Fare og anede ikke, hvorledes de skulde kunne hindre deres Barns beskæmmende Død. De havde imidlertid en lille Datter, som havde læst Åbraham Lincolns Liv og vidste, hvor højt han elskede sine egne Børn, og hun sagde: "Hvis Abraham Lincoln blot vidste, hvordan Fader og Moder holder af min Broder, saa lod han ham ikke skyde." Hun kunde slet ikke slippe den Tanke og blev fast bestemt paa, at hun vilde tale med Præsidenten. Hun rejste til ham og kom til det hvide Hus, hvor han bor, og da Skildvagten saa hendes bedende Øjne, lod han hende passere, og da hun kom til Døren og sagde til Privatsekretæren, at hun gerne vilde tale med Præsidenten, nænnede han heller ikke at afvise hende.

Hun kom da ind i Salen og fandt Abraham Lincoln, omgivet af sine Generaler og Raadgivere, og da han fik Øje paa den lille Pige ude fra Landet, spurgte han, hvad hun havde paa Hjærte. Saa fortalte hun sin simple, rørende Historie om Broderen, som hendes Fader og Moder holdt saa usigelig meget af, men som nu var bleven dømt til at skydes, om hvor forfærdelig bedrøvede de var for ham, og at det vilde knuse deres Hjærter, hvis han skulde dø paa den Maade. Præsidentens Hjærte blev fyldt med Medlidenhed, og han sendte øjeblikkelig et Ilbud afsted med Ordre til, at Dødsdommen skulde erklæres ugyldig, og at den unge Mand skulde have nogle Dages Frihed fra Tjenesten, at han kunde tage hjem og besøge sin Fader og Moder.

Jeg har fortalt dette for at vise, hvorledes Abraham Lincolns Hjærte blev bevæget til Medlidenhed paa Grund af den Faders og Moders store Sorg, og naar han kunde bevæges, tror du da, Synder, at Guds Søn ikke vil have Medlidenhed med dig, naar du kommer til ham med et sønderknust og sønderstødt Hjærte?