Fortællinger og smaatræk
af D L Moody

Tilflugtsstedet

Der er et Sted paa Jorden, hvor Frygten for Død, Synd og Dom aldrig kan naa os, det eneste sikre Sted paa Jord for en Synder, og det er Golgatha.

Ude i det fjerne Vesten kan det ske om Efteraaret, naar Folk gaar paa Jagt, og det ikke har regnet 1 mange Maaneder, at der gaar Ild i Græsset paa Stepperne. Naar det saa blæser stærkt, kan man se Flammerne komme væltende frem, tyve Fod høje, ødelæggende Mennesker og Dyr paa deres Fart fremad.

Naar Folkene i de Egne ser, hvad der nærmer sig, hvad gør de saa for at undfly? De ved godt, at de ikke kan løbe saa hurtig som Ilden, end ikke den hurtigste Hest kan løbe omkap med den. Saa tager de en Tændstik og antænder Græsset omkring dem. Flammerne æder om sig, men hvor Flammerne er udbrændte, der stiller de sig og bliver paa den Maade frelste. De hører Flammerne brage, naar de rykker frem, de ser ogsaa Døden fare imod dem med uimodstaaelig Raseri, men de frygter ikke. De skælver ikke engang, naar Flammehavet rejser sig rundt om dem, thi paa det Sted, hvor de staar, har Ilden engang brændt, og nu er der ingen Fare. Thi der er intet, som Ilden kan tage fat i.

Der er et Sted paa Jord, hvor Guds Vrede engang har brændt. For atten Hundrede Aar siden brød Vredesstormen løs paa Golgatha; Guds Søn lod den komme over sig, og nu, naar vi stiller os ved Korset, er vi sikre for 'Tid og Evighed.