Fortællinger og smaatræk
af D L Moody

Napoleon og Soldaten

Der fortælles om Napoleon, at en Dag, da han holdt Revy over sin Hær, blev hans Hest sky for noget, saa at Kejseren tabte Tømmen, medens Hesten satte afsted i fuld Fart, og Kejserens Liv svævede i Fare, da han ikke kunde faa fat i Tømmen igen. En af Soldaterne saa det, sprang ud fra Geleddet efter Hesten og fik Held til, med Fare for sit eget Liv, at standse den.

Kejseren var naturligvis meget glad herover, og idet han tog til Hatten for Soldaten, sagde han til ham: "Du er Kaptajn i min Garde." Soldaten havde ikke taget sit Gevær med sig; han gik hen, hvor det stod, og satte det tilside, medens han selv styrede sin Vej hen til Kejserens Livgarde. Kaptajnen ved denne beordrede ham tilbage til Geleddet, men han sagde: "Nej, jeg gaar ikke derhen!" - "Hvorfor dog ikke?" - "Fordi jeg er Kaptajn i Garden." - "Du - Kaptajn i Garden!" - "Ja, netop," svarede Soldaten. - "Hvem har fortalt dig det?" - "Det har han sagt," svarede atter Soldaten, idet han pegede paa Kejseren. Det var ham nok. Mere behøvede der ikke at siges. Han tog Kejseren paa Ordet.

»Den, som tror påa den Herre Jesus Kristus, skal ikke fortabes, men have et evigt Liv." Tror du det Ord? Tror du, at du har faaet et evigt Liv? Det er ethvert Guds Barns lykkelige Forret at turde tro det og saa vide, at han ejer dette velsignede Liv.