Gamle tekster

Fortællinger og smaatræk
af D L Moody

"Tyve Millioner Kroner".

Een Ting ved jeg, og det er, at jeg ikke kan tale paa andres Vegne, men jeg kan tale for mig selv; jeg kan ikke læse andres Sind og Tanker; jeg kan heller ikke læse Bibelen og tage imod dens Ord for andre, men jeg kan gøre det for mig selv. Det er den store Elendighed, at Folk tager alt saadan i al Almindelighed uden at anvende det paa sig selv.

Sæt, at en Mand sagde til mig: "Hør, Moody, der døde forrige Uge en Mand ovre i Evropa, der efterlod sig tyve Millioner Kroner." - "Saaaa," siger jeg, "det kan nok være; det hænder jo af og til." Og saa tænker jeg ikke mere paa det. Men sæt derimod, at han siger: "Det er Dem, der skal have alle de Penge," Ja, saa lytter jeg og siger rimeligvis: "Hvad for noget? er det mig?" - "Ja, De skal have det hele." Saa faar jeg Interesse for det og vil have alt at vide om det.

Paa lignende Maade tænker de fleste om Kristi Død for Syndere, at han døde for alle og ikke for de enkelte. Men naar det kommer til at lyse for mig, at det evige Liv er mit, og at al Himlens Herlighed hører mig til, saa tager det mine Tanker. Saa vil jeg have at vide, i hvilket Kapitel og hvilket Vers der staar, at jeg kan blive salig. Naar jeg tager min Plads som en Synder for Gud, saa er det, at Frelsen bliver min, og saa faar jeg Vished derom for Tid og Evighed.

Denne hjemmeside aomin.dk Copyright 2025