Gamle tekster

Fortællinger og smaatræk
af D L Moody

Skotten og Bibelen

Der er intet af de Steder, hvor jeg har været, hvor Folk er saa godt hjemme i deres Bibel som i Skotland, Selv smaa Drenge kunde anføre Skriftsteder og sige, hvor de stod. Hele Folket der er, saa at sige, opdraget med Guds Ord. Derfor kan Vantroen heller ikke ret trives der. En Mand stillede sig engang op paa et Gadehjørne i Glasgow og begyndte at prædike om, at alle blev salige. "Nej," sagde saa en gammel Kone til ham, "det, De der siger, kan aldrig frelse saadan en som mig." Hun havde hørt for meget af Sandheden til, at hun kunde tro, at sligt kunde frelse hende. Naar nogen kommer til dem med falsk Lære, gaar disse Skotter straks løs paa ham med deres Bibeler. Jeg maatte holde Øjnene godt aabne og passe paa, hvad jeg sagde der. De kendte deres Bibeler en hel Del bedre end jeg.

Denne hjemmeside aomin.dk Copyright 2025