Fortællinger og smaatræk
af D L Moody

"Styr dog ind imod Land!"

Betragt engang den Mand, der sidder i en Baad paa Niagara-Floden. Han er kun en Fjerdingvej borte fra Vandfaldet. En Mand inde fra Land raaber ud til ham: "Unge Mand, unge Mand, Vandfaldet er ikke langt borte; De skulde hellere styre ind imod Land." "Pas De bare Dem selv; jeg skal nok sørge for mig selv," svarer han imidlertid.

Manden i Baaden sejler videre, idet han sidder ganske rolig i sit skrøbelige Fartøj. Han er nu kommet et Stykke nærmere til vandfaldet, og en Mand inde paa Bredden, som ser hans Fare, raaber til ham: "Hør De, De skulde hellere styre ind imod Land; sejler De længere frem, gaar det galt. De kan endnu redde Dem, hvis De straks styrer imod Land." "Pas Dem selv, det kan De have nok at gøre med; jeg har ikke haft Bud efter Dem."

Hvor er der ikke mange Mennesker, der, ligesom denne Mand, lukker Øjnene for den Fare, som hænger over Hovedet paa dem, medens de fare afsted nedad Strømmen.

Du stakkels, unge Mand, som drikker, til dig siger jeg: "Taenker du ikke paa, at endnu kan du blive reddet. Du driver ned ad Strømmen; styr dog ind mod den sikre Klippe; ellers farer du ned i Argrunden." Men han farer blot afsted. Jeg kan se ham sidde i Baaden og le ad Faren. En Mand inde Paa Land faar Øje paa ham og raaber med sine Lungers fulde Kraft:·"Halløj, halløj! styr dog ind imod Land, ellers gaar det galt!" Men den unge Mand ler ad ham og spotter. Saaledes bærer Hundreder og atter Hundreder sig ad. Hvis nogen gaar til dem og viser dem Faren, gør de blot Løjer med ham og med den. Senere siger de maaske: "Nu kan jeg høre Vandfaldet - ja. jeg kan tydelig høre det bruse;" saa tager de til Aarerne, men Strømmen er for stærk, nærmere og nærmere drages de hen imod Dybet, indtil de styrter ned i det.