Gamle tekster

Guddommelig helbredelse
af Andrew Murray

Kapitel 1

Tilgivelse og helbredelse

"Men for at i må kende at Menneskesønnen har magt på jorden til at tilgive synder (da sagde Han til den syge med lammelse), rejs dig, tag op din seng og gå til dit hus" Matt 9.6.

I mennesket er der to naturere kombineret. Han er på samme tid ånd og stof, himmel og jord, sjæl og legeme. Af denne årsag, på den ene side er han Guds barn, og på den anden er han dømt til destruktion pga faldet; synd er i hans sjæl og sygdom bærer vidnesbyrd i hans legeme i forhold til dødens ret, som den har over ham. Det er en tofoldig natur, som er blevet forsonet ved Guddommelig nåde. Når salmisten kalder på alt som er inden i ham at velsigne Herren for Hans fordele, råber han, "Velsign Herren, o min sjæl, som.....tilgiver alle dine overtrædelser, som helbreder alle dine sygdomme" (Ps 103.3). Når Esajas forudsiger udfrielsen af hans folk, tilføjer han, "Beboerne skal ikke sige, jeg er syg; folket som bor deri skal blive tilgivet for deres overtrædelser" (Esa 33.24).

Forudsigelsen blev opfyldt over al forventning da Jesus, Forsoneren, kom ned til denne jord. Hvor utallige var helbredeserne, virket af Ham, som kom for at etablere himmelens rige på jorden! Om det var ved Hans egne gerninger eller om det skete bagefter ved budet som Han efterlod til Hans disciple, viser det så ikke klart at forkyndelsen af evangeliet og at helbrede de syge går sammen i frelsen, som Han kom for at bringe? Begge er given som et bevis for Hans mission som Messias: "De blinde modtager deres syn og de lamme går...., og de fattige får evangeliet prædiket for dem" (Matt 11.5). Jesus, som tog det på Ham selv, sjælen og legemet af mennesker, udfrier begge i lige mål fra konsekvensen af synd.

Denne sandhed er intetsteds mere tydelig eller bedre demostreret end i den lammes historie. Herren begynder med at sige til ham, "dine synder tilgives dig," hvorefter Han tilføjer, "rejs dig og gå." Tilgivelsen af synd og helbredelsen af sygdom fuldender den anden, for i Guds øjne, som ser vores hele natur, så er synd og sygdom lige så tæt forenet som legemet og sjælen. I henhold til Skriften, så har vor Herre Jesus anset synd og sygdom i et andet lys, end vi har. Med os hører synden til det åndelige domæne; vi genkender at det er under Guds retfærdige misbilligelse, og med rette fordømt af Ham, mens sygdom, helt modsat, kun ser ud som en del af vores nuværende natur, og har ikke noget at gøre med Guds fordømmelse og Hans retfærdighed. Nogle går så langt som at sige, at sygdom er et bevis på Guds kærlighed og nåde.

Men hverken Skriften ej heller Jesus Kristus selv talte om sygdom i dette lys, ej heller præsentere de sygdom som en velsignelse, som et bevis på Guds kærlighed som skulle bæres med tålmodighed. Herren talte til Hans disciple om mange lidelser, som de skulle bære, men når Han talte om sygdom, er det altid som et onde forårsaget af synd og satan, og fra hvilke vi skulle blive udfriet. Meget højtideligt erklærere Han, at hver discipel af Hans vil behøve at bære hans kors (Matt 16.24), men Han lærte aldrig en syg person at acceptere sygdom. Over alt helbredte Jesus de syge, over alt frembragte Han lægedom som en af nådesbevisningerne hørende Himmelens rige til. Synd i sjælen og sygdom i legemet, begge bærer vidne til satans magt, og "Guds Søn var manifesteret, at Han skulle destruere djævelens gerninger." (1 Joh 3.8).

Jesus kom for at udfri mennesker fra synd og sygdom, for at Han måtte åbenbare Faderens kærlighed. I Hans gerninger, i Hans belæringen af disciplene, i apostlenes gerninger, så var tilgivelse og helbredelse altid med hinanden sammen. Enten den ene eller den anden kan utvivlsomt forekomme mere i befrielse, i henhold til udviklingen eller troen af de, til hvem de talte. Nogle gange var det helbredelsen, som beredte vejen for tilgivelsens accept, nogle gange var det tilgivelse som kom før helbredelsen, som, derefter, blev seglet til det. I den tidlige del af Hans tjeneste, helbredte Jesus mange af de syge, og Han fandt dem villige til at tro på muligheden af deres helbredelse. På denne måde søgte Han at øve indflydelse på hjerterne for at de kunne modtage Hamselv som Han, som kan tilgive synd. Når Han så at de lamme kunne modtage tilgivelse med det samme, så begyndte Han ved det som var af størst betydning; efter hvilke kom helbredelsen som satte seglet på den tilgivelse som havde været i henhold til Ham.

Vi ser ved beretningerne i Evangelierne, at det var sværere for Jøderne på den tid, at tro på tilgivelsen af deres synder, end på Guddommelig helbredelse. Nu er det lige modsat. Den kristne kirke har hørt så meget prædiken om tilgivelse af synd, at den tørstige sjæl let kan modtage dette nådens budskab; men det er ikke det samme med Guddommelig helbredelse; det er sjældent talt om; de troende som har udøvet det er ikke mange. Det er sandt at helbredelse ikke er givet i denne dag som i henfarne tider, til folkemængder som Kristus helbredte uden nogen tidligere omvendelse. For at modtage det, så er det nødvendigt at begynde med bekendelse af synd og agte at leve et helligt liv. Det er uden tvivl den årsag hvorfor folk finder det mere svært at tro på helbredelse end på tilgivelse; og dette er også hvorfor de som modtager helbredelse, modtager på samme tid ny åndelig velsignelse, føler sig mere nært forenet med Herren Jesus, og lærer at elske og tjene Ham bedre. Vantroen kan forsøge at adskille de to gaver, men de er altid forenet i Kristus. Han er altid den samme Frelser, både for sjælen og for legemet, lige villig til at give tilgivelse og helbredelse. De forsonede må altid råbe: "Velsign Herren, O min sjæl...., som tilgiver alle dine overtrædelser, som helbreder alle dine sygdomme" (Ps 103.3).

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2019 - design: O Madsen Media