Helligåndens gerning
af Watchman Nee

Helligåndens gerning

Faderen er den, der lægger planerne, Sønnen er den, der udfører dem, og Helligånden bringer alt det, Sønnen har udført, ind i vort liv. Ingen af Faderens planer kunne blive gennemført uden Sønnen. Ved genløsningen ser vi, at Sønnen er den, der udfører Faderens vilje, og det, Herren har gjort for os, virker Helligånden i os. Herren bereder lægemidlet, og Helligånden anvender det. Uden Helligånden er alt det, Herren har gjort for os, uden for os. Helligånden fører det ind i os. Helligånden bringer os i besiddelse af den ejendom, som vor Herre Jesus vandt til os. Vi takker Gud for hans plan og vilje, og vi takker Gud, at denne er blevet fuldført af Guds Søn, men uden Helligånden kunne vi aldrig få nogen nytte af Faderens og Sønnens gerning; det ville forblive teori for os; Helligånden bringer det ind i vor erfaring.

Helligånden er kaldt Sandhedens Ånd (Grundteksten: Virkelighedens Ånd). Helligånden alene kan føre os ind i tingenes virkelighed, ellers bliver det blot en lære for os. Helligånden virkeliggør det både for os og i os. Vi må kende Helligåndens gerning i vor erfaring, men må også kende, hvad Skriften lærer om Helligåndens gerning, ellers kan vi ikke have nogen rigtig erfaring, og selv om vi havde det, ville vi ikke være i stand til at hjælpe andre i denne sag, men ville let komme til at lede dem i vildfarelse, så både for vor egen og for andres skyld må vi have klarhed over, hvad Skriften lærer om Helligåndens gerning.

Når vi læser vor Bibel, ser vi, at Helligåndens gerning har tre sider.

1) Helligånden meddeler os LIV. Han er livets Ånd. Både i Gamle og Ny Testamente er Helligånden KILDEN til liv. Det er ham, der skænker os den nye fødsel. Ny fødsel er ikke noget, der først er kommet frem i Ny Testamentes tid, den var også almindelig i Gamle Testamente, Det var derfor, vor Herre Jesus sagde til Nikodemus: "Er du lærer i Israel og forstår ikke dette?" Det var ikke noget nyt. Gamle Testamentes hellige havde liv fra Gud. Endog Joh. 3 var talt før Golgata. Det var ikke sådan, at Herren døde og opstod og så først derefter begyndte at tale om ny fødsel.

Nikodemus kunne blive født på ny, inden Herren døde. Peter sagde ved Kæsarea Filippi: "Du er Kristus, den levende Guds Søn", og Herren sagde, at det var Faderen, som havde åbenbaret det for Peter, og i 1. Joh. 4:2 læser vi: "Enhver ånd, der bekender, at Jesus er Kristus, kommen i kødet, er af Gud," og i vers 15: "Den, som bekender, at Jesus er Guds Søn, i ham bliver Gud, og selv bliver han i Gud". Peter bekendte, at Jesus var Guds Søn, så hvis Peter ikke var født på ny før, da må han være blevet det i Kæsarea Filippi. Og det var før Golgata.

Det er klart. at de hellige i Gamle Testamente erfarede den nye fødsel; de hellige i Ny Testamente blev blot kaldt ind i deres rækker. Hele verden er født af kødet og er kød. Gud meddeler nyt liv til menneskehjerter ved Helligånden. Denne side af Helligåndens gerning er almindelig både i Gamle og Ny Testamente.

2) Helligånden giver også KRAFT TIL AT VIDNE, til at gøre undere, meddeler gaver til at profetere, helbrede syge, tale i tunger, tyde tunger, virke kraftige gerninger.

3) Helligånden giver KRAFT TIL AT LEVE ET HELLIGT LIV, er kilden til Åndens frugt. Han bor i vore hjerter og virker, at Kristus lever i os; han virker i os kærlighed, glæde, fred o.s.v.

Helligåndens frugt stammer fra Helligånden. Det ene er kraft til at leve livet, til personlig hellighed, det andet er kraft til tjeneste.

Lad os her tænke os to slags kristne! Nogle har kun kraft og gaver, de er varme, kan bevæge hvem som helst og hvad som helst; de forstår sig på at vinde sjæle og kan helbrede de syge, de er i stand til at møde både den åndelige og fysiske trang hos mennesker, men bor du sammen med dem en tid, synes du måske ikke om deres vidnesbyrd mere. De bruger deres tunge til tungetale, men også til skænderi og heftige ord. De bruger deres hænder til at helbrede syge, men også til at slå mennesker og dyr. Du forstår ikke dette. Når de har Helligånden, hvorfor lever de da så dårligt et liv?

De har Helligåndens gaver og kraft til tjeneste, men de mangler den iboende Helligånds kraft til at leve et helligt liv. Mange håber, at når Helligånden bliver udgydt over dem, vil alle deres problemer dermed være løst. Nej! Når Helligånden bliver udgydt, kan mennesker profetere, tale i tunger o.s.v., og en lille tid tænker de, at alt er vel, men senere opdager de. at de stadig har det gamle, heftige sind.

Så er der en anden slags kristne: venlige, milde, kærlige o.s.v.; de lever et helligt liv, men kan ikke bede for syge eller tale i tunger, kan heller ikke vidne ved møder. Har disse kristne Helligånden? Ja, Helligånden er mægtig i dem. De har selv noget, men kan ikke delagtiggøre andre i det. Helligåndens gerning er dobbelt: Gaver og frugt. De, der har den iboende Helligånd, har erfaret, at livets Ånds lov har i Kristus Jesus frigjort dem fra syndens og dødens lov. De, der har gaverne, kritiserer ofte de andre og siger: "Du kan ikke gøre mirakler, du kan ikke vinde sjæle" o.s.v. Forklaringen er, at Helligånden over mennesker meddeler kraft og gaver, mens Helligånden boende i mennesker meddeler hellighed. Disse to ord over og i er nøgleord til forståelse af Helligåndens gerning. Helligånden virkede også i mennesker i Gamle Testamente, ellers kunne de ikke være blevet frelst. Helligånden boede ikke i mennesker i Gamle Testamente på samme måde som nu, men besøgte dem kun. I Gamle Testamente har vi kun Helligånden over mennesker. I Ny Testamente har vi både Helligånden over og Helligånden hoende i mennesker.