Hemmeligheden ved forenet bøn
af Andrew Murray

4. DEN KORSFÆSTEDE KRISTUS

"Den Jesus, som I korsfæstede, ham har Gud gjort både til Herre og Kristus." (Ap. G. 2: 36).

Vi har talt om Kristus som Konge i mere end een henseende, men der er een ting endnu, som ikke må glemmes. Det var den korsfæstede Jesus, der blev Konge. Alt, hvad vi ved om ham, - om hans guddommelige kraft, hans stadige nærværelse og hans vidunderlige kærlighed fører os ikke ind i fuldt kendskab til ham, hvis vi ikke ejer den bestemte vished, at denne vor Konge er den korsfæstede Kristus. Gud har sat ham på tronen som det slagtede Lam, og det er som Lammet, at Himmelens hærskarer tilbeder ham, og det er som det slagtede Lam, vi tilbeder ham som Konge.

Kristi kors er hans største herlighed. Ved korset overvandt han enhver fjende og opnåede sin plads på tronen. Og vi må være delagtige i hans kors, hvis vi fuldt ud skal erfare, hvad sejr over synd betyder.

Da Paulus skrev: "Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig", da lærte han os, at det var som den korsfæstede, at Kristus ville regere i os og sidde på vort hjertes trone, og at denne korsets ånd skulle triumfere i os, som den gjorde det i ham.

Dette var blevet en sandhed for disciplene, og det var forberedelsen til Åndens modtagelse. Med deres Herre var de blevet korsfæstet for verden. Det gamle menneske var blevet korsfæstet. I Kristus var de døde fra synden, og deres liv var skjult med Kristus i Gud. Hver eneste af os behøver at få den samme erfaring - korsets fællesskab med Kristus, - hvis vi skal delagtiggøres i pinsens Ånd. Det var i kraft af denne evige Ånd, at Kristus gav sig selv som et offer og siden blev Konge på Guds trone, og det er, når vi bliver ligedannede med ham i hans død ved en fuldstændig overgivelse af vor egen vilje og vor gamle natur og adskillelse fra verden, at vi bliver værdige tjenere af den korsfæstede Konge og vore hjerter værdige templer for hans herligheds Ånd.