Hemmeligheden ved forenet bøn
af Andrew Murray

7. LYDIGHED

"Hvis I elsker mig, så hold mine befalinger! Og jeg vil bede Faderen, og han skal give jer en anden talsmand." (Joh. 14: 15-16).

Vi har lært disciplene at kende under deres forberedelse til Åndens dåb, og vi har set, hvad der var nødvendigt, for at de kunne fortsætte eendrægtigt i bøn om Åndens kraft.

Kristus var alt for dem før korset, men meget mere efter det, og ved opstandelsen blev han bogstavelig talt deres liv, deres eneste tanke, alt, hvad de begærede.

Var en sådan indvielse til Kristus noget specielt for dem, eller må den forventes af alle, der kalder sig hans disciple? Ønskede Herren ikke, at alle skulle blive fyldte med Helligånden?

Jo, Gud venter, at alle hans børn skal blive det. Herren har brug for åndsfyldte disciple nu såvel som dengang, - sådanne som vil tjene her på jorden i ånd og kraft, og som kan, bringe den fortabte verden frem for Guds trone i vedholdende bøn.

Er Kristus intet eller noget eller alt for os? For de uomvendte er han intet, - for de kødelige kristne, eller de navnkristne er han noget, for de sande kristne er han alt. |

Enhver, som beder om Åndens kraft, må være rede til at sige: "Jeg overgiver mig i dag af hele mit hjerte til Åndens ledelse."

En fuld overgivelse er et spørgsmål om liv eller død, - en absolut nødvendighed.

Du har hørt ordet fra vor tekst: "Dersom I elsker mig, da hold mine befalinger." Overgivelsen til hver dag at leve i Kristus og hele dagen forblive i ham og holde hans befalinger må være et af kendetegnene på, at vi er hans disciple. Først når et Guds barn lærer af hele sit hjerte at længes efter at gøre Guds vilje i alle ting, kan Faderens kærlighed og Ånd hvile over det.

Det var i denne stilling, disciplene befandt sig under deres eendrægtige, vedholdende bøn. Det vil også være hemmeligheden ved vor kraft i forbøn, medens vi beder for menigheden og verden.