|
Gamle tekster
Hemmeligheden ved forenet bøn
af Andrew Murray
11. I EVANGELIETS TJENESTE
"Når Talsmanden kommer, som jeg skal sende jer fra Faderen, sandhedens Ånd, som udgår fra Faderen, så skal han vidne om mig; men også I skal være vidner; thi I har været med mig fra begyndelsen." (Joh. 15: 26-27).
Udtrykket: "mine vidner" refererer ikke alene til alle troende, men i særdeleshed til evangeliets tjenere. Dette er det høje kald og også den eneste fuldmagt, de har, i alle ting at være et vidne om Jesus. Her får vi to store sandheder at høre. For det første må forkyndelsen af Kristus selv sættes over alt, når der undervises i Guds ord. Dette er, hvad de første disciple gjorde. "De holdt ikke op med hver dag at lære i helligdommen og i hjemmene og at forkynde evangeliet om, at Jesus er Kristus." Dette var, hvad Filip gjorde i Samaria. "Han prædikede Kristus for dem." Og Paulus skriver sådan: "Jeg havde fattet det forsæt ikke at ville vide af noget andet, mens jeg var hos jer, end Jesus Kristus og det som korsfæstet." Evangeliets forkyndere må aldrig glemme, at det er for dette særlige: at forkynde Kristus, - at de er blevet udvalgt og har fået Åndens kraft. Det er, når de gør dette, at syndere vil blive frelste, og at Guds børn vil blive helliggjorte og dannet til tjeneste. Det er dette, der alene vil gøre, at Kristus får sin plads i sit folks hjerte og i verden omkring dem.
Men der er en anden tanke, der ikke er af mindre betydning, og det er, at forkynderen personlig må have oplevet, hvad Kristus er, og hvad han formår. Når det er sådan, bliver budskabet ved Helligånden en levende virkelighed for tilhørernes hjerter. Kun på denne måde kan de troende opbygges, så de kan vandre i et sådant samfund med Kristus, at han kan åbenbare sig igennem dem. Og det er dette, der vil lede dem til kendskab om den uundværlige hemmelighed ved åndelig sundhed: det daglige bønnesamfund med Faderen og Sønnen i barnlig tillid og sand indvielse.
Hvilken vældig opgave for en bedegruppe at vække de troende og evangeliets tjenere til glæden i den Helligånd, så de ud fra et overstrømmende hjertes kærlighed med deres munde kan prise og herliggøre vor velsignede forløser, Jesus Kristus, vor Herre!
|