|
Gamle tekster
Hemmeligheden ved forenet bøn
af Andrew Murray
17. BØN I JESU NAVN
"Hvad som helst I beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen kan herliggøres ved Sønnen." (Joh. 14: 13).
Hvor vidunderlig er ikke forbindelsen mellem vore bønner og Kristi herliggørelse af Faderen i Himmelen. Når der er megen bøn på jorden, bliver Faderen meget herliggjort. Lidt bøn betyder lidt herliggørelse. Hvilken spore er Jesu ord ikke til megen bøn, - til uafladelig bøn. Vore bønner er nødvendige til Faderens herliggørelse!
Kristi ønske om, at hans disciple skulle lære at tro på hans navns kraft og forvente et absolut og rigeligt svar, var i den sidste nat så dybt og inderligt, at vi finder løftet gentaget syv gange. Han vidste, at mennesker ville være langsomme til at tro det vidunderlige løfte om svar på bøn i hans navn. Han længes efter at opflamme os til tillidsfuld tro og at fri vore bønner for enhver skygge af tvivl og lære os at betragte forbøn som den sikreste og mest velsignede vej til at herliggøre Guds navn og til at bringe velsignelse til vore egne sjæle og til den døende verden om os.
Og hvis den tanke kommer til os, at sådan bøn er ikke let at udøve, så lad os huske, hvad det var, Kristus sagde til disciplene, - nemlig, at det var, når Helligånden kom over dem, at de skulle få kraft til at bede. Det er for at drage os helt ind under den velsignede Ånds fulde herredømme, at han rækker os det dyrebare løfte: "Bed, og I skal få, for at jeres glæde må blive fuldkommen." Og når vi tror, at Ånden i sin kraft virker i os, vil forbønnen blive glæden og styrken i al vor tjeneste. Når Paulus i Kol. 3: 17 skriver: "Og alt, hvad I tager jer for i ord eller handling, gør det alt sammen i Herren Jesu navn og sig Gud Fader tak ved ham," så minder han os om, hvorledes alt i dagliglivet må udføres i Jesu navn. Det er, når vi lærer at gøre dette, at vi får frimodighed til at sige til Faderen, at vi lever i det navn, og vi kommer til ham i fuld tillid til, at de bønner, vi beder i det navn, vil blive besvaret.
Vort liv blandt mennesker kan ikke adskilles fra vort liv med Gud. Det er, når Jesu navn råder i hele vort liv, at vi får kraft og magt i bøn.
|