Hemmeligheden ved forenet bøn
af Andrew Murray

20. BØN OG OFFER

"Jeg vil, at I skal vide, hvor svær en kamp jeg er stedt i for jer." (Kol. 2: 1).

Ligesom mennesker, der har påtaget sig en stor opgave, må forberede sig grundigt og sætte alle deres kræfter ind, sådan bør kristne også berede sig til bøn af hele deres hjerte og hele deres styrke. Dette er en lov i Himmerigets rige. Bøn forudsætter, at vi ofrer vor magelighed, vor tid og vort selv. Hemmeligheden ved virkningsfuld bøn er offer. Sådan var det for Jesus Kristus, vor store forbeder. Der står skrevet om ham: "Når hans sjæl havde fuldbragt et skyldoffer, skulle han se afkom." - "Hans sjæl har haft møje." - "Med mægtige deler han bytte, fordi han udtømte sin sjæl til døden."

I Getsemane bad han under råb og tårer. Bøn er offer. David sagde: "Må min bøn gælde som røgoffer for dig og mine opløftede hænder som aftenoffer."

Vor bøn har værdi, fordi den har sin rod i Jesu Kristi offer. Ligesom han opgav alt sit eget, da han bad: "Din vilje ske", således må også vi være besluttede på at give alt til Gud og til hans tjeneste.

En gudfrygtig minearbejder i Wales havde en slægtning, som lægen havde beordret til Madeira, - men den syge havde ikke penge til rejsen. Minearbejderen besluttede at give den lille smule penge, han selv havde opsparet, - og han satte alt ind. Han sørgede for et godt sted, hvor den syge kunne bo for 7 1/2 shilling pr. dag. Selv var han tilfreds med at bo i et lille udhus og brugte kun 10 pence om dagen. Han tilbragte megen tid i bøn, indtil han fik forvisning om, at den syge ville komme sig, - og da den sidste dag var nået af den måned, opholdet skulle vare, var den syge blevet helt rask. Da minearbejderen nåede hjem, sagde han, at mere end nogen sinde var det gået op for ham, at bønnens hemmelige lov og skjulte kraft lå i at ofre sig selv.

Kan vi undre os over mangelen på kraft i vore bønner, hvis vi kun modstræbende bringer de ofre, der er i at bie på Gud? Den Kristus, vi forlader os på, og som bor i os, bragte sig selv som et offer til Gud. Og det er, når denne ånd lever og hersker i os, at vi skal få kraft fra Gud til at bede den alvorlige, virkningsfulde bøn, som gavner meget.