Hemmeligheden ved forenet bøn
af Andrew Murray

22. AT DE ALLE MAA VÆRE EET

"Hellige Fader! bevar dem i dit navn (det, som du har givet mig), så de må være eet ligesom vi. Ikke alene for disse beder jeg, men også for dem, som ved deres ord kommer til tro på mig, at de alle må være eet, ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de må være eet i os. Og den herlighed, du har givet mig, den har jeg givet dem, for at de skal være eet, ligesom vi er eet, jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommen eet, så verden kan forstå, at du har sendt mig.« (Joh. 17: 11, 20-23).

Læg mærke til, hvor megen vægt Herren lægger på udtrykket "at de må være eet". Man føler det, som han ønsker at understrege disse ord, af hvilke vi kan forstå hovedtanken i hans ypperstepræstelige bøn. Han længes efter, at ord og tanker i enhver handling skal have den samme plads i vore hjerter, som de har i hans. Da han var på vej hjem til Faderen - ad korsets vej - ønskede han, at vi skulle forstå, at han tog denne tanke om enhed med sig til Himmelen for også der at gøre den til genstand for sin uafladelige forbøn. Han betroede disse ord til os, for at vi skulle gøre dem til genstand for stadig forbøn. Det alene ville sætte os i stand til at opfylde den sidste og ny befaling, han gav os om, at vi skulle elske brødrene, ligesom han elskede os, for at vor glæde kunne blive fuldkommen.

Hvor lidt menigheden dog har forstået af dette! Hvor lidt er dens forskellige grene og retninger dog præget af en brændende, smittende kærlighed til alle de hellige, uanset deres navn og bekendelse! Skal vi ikke lukke vore hjerter vidt op for Denne bøn: "at de alle må være eet" og gøre den til en hovedbestanddel af vort daglige fællesskab med Gud? Hvor enkelt ville det ikke blive, hvis vi forbandt de to ord: "Vor Fader" med alle Guds børn ud over verden. Hver gang vi brugte disse hellige ord, ville vi blot behøve at forbinde det lille ord »vor« med Guds faderkærligheds storhed og rigdom, og vi ville snart lære, at lige så naturligt som vi siger: Fader, - ligeså naturligt ville vi sige »vor« Fader i barnlig kærlighed til alle hans hellige, hvor og hvem de end er. Bønnen: "at de alle må være eet", ville da blive en glæde og styrke, - et dybere fællesskab med Jesus Kristus og alle hans hellige og opstige som en liflig duft til vor kærlige, himmelske Fader.