Hemmeligheden ved forenet bøn
af Andrew Murray

24. PAULUS' OPFORDRING TIL BØN

"Gør dette til enhver tid under stadig påkaldelse og bøn, idet I altid beder i Ånden, og vær årvågne dertil med stadig udholdenhed og bøn for alle de hellige. Bed også for mig." (Ef. 6: 18-19).

Hvilken sans havde ikke Paulus for Kristi legemes guddommelige enhed og for behovet for alle lemmernes stadige bøn for det legeme, de tilhører!

At han ikke mener, at dette skal være noget lejlighedsvis, men en stadig vedvarende udøvelse af det livsfællesskab, der knytter dem sammen, træder tydeligt frem gennem de ord, han bruger om altid at bede i Ånden og være årvågen deri med stadig udholdenhed og bøn for alle de hellige. Han forventer, at de troende er sig deres forening med Kristus og med hele legemet så bevidst, at de i deres daglige liv og i alt, hvad de har med at gøre, ser det som deres højeste mål at søge det legemes vel, som de er lemmer på. Han regnede med, at det ville være helt naturligt for dem uden byrde eller tvang - at bede for alle, der tilhørte Kristi legeme.

Ligeså naturligt som det er for hvert lem på mit legeme altid at være rede til at gøre, hvad der tjener hele mit legemes vel, ligeså naturligt vil bevidstheden om at være forenet med Kristus, - hvor Helligånden har herredømmet, - blive fulgt af bevidstheden om at være forenet med alle lemmerne i glæde og kærlighed.

Er dette ikke, hvad vi behøver i vort daglige liv, - at enhver troende, som har overgivet sig helt til Herren, dag efter dag lever i bevidstheden om, at han er eet med Kristus og hans legeme?

I krigstider er det ofte her på jorden blevet åbenbaret, med hvilken iver og villighed millioner af mennesker har sat alt ind for at tjene deres land. Således bør alle hellige leve for Kristus, deres Konge, og også for alle lemmerne på det legeme, for hvilket han er hovedet.

Må Guds folk blive villige til at bringe et sådant bønnens og forbønnens offer til alle tider for alle de hellige!