Hemmeligheden ved forenet bøn
af Andrew Murray

25. PAULUS' ANMODNING OM FORBØN

"Bed også for mig, at ordene må gives mig, når jeg åbner min mund, så jeg med frimodighed kan kundgøre evangeliets hemmelighed, for hvis skyld jeg er et sendebud i lænker. Ja, bed om, at jeg må have frimodighed til at tale ret derom." (Ef. 6: 19--20).

"Også for mig", - hvilket lys disse ord kaster over Paulus' realistiske tro på den absolutte nødvendighed af bøn og på dens store magt. Hør, hvorledes han ønsker, de skal bede: "at ordene må gives mig, når jeg åbner min mund, så jeg med frimodighed kan kundgøre evangeliets hemmelighed."

Paulus havde, da han skrev dette, været en evangeliets tjener i mere end tyve år. Man kunne måske sige, at han havde en sådan erfaring i at prædike og i at udtrykke sig, at det ville falde ganske naturligt for ham at tale frimodigt. Men så dyb er hans overbevisning om sin egen utilstrækkelighed og svaghed, så afhængig føler han sig af Guds undervisning og kraft, at han ved, at uden direkte hjælp fra Gud kan han ikke arbejde, som han bør.

Følelsen af sin afhængighed af Gud er grundlaget for hans tillidsfuldhed og grundtonen i hele hans liv.

Men der er mere. I disse tyve år havde han utallige gange været i forhold, hvor han måtte forlade sig på Gud alene, og hvor han ikke havde haft nogen, der kunne hjælpe ham i bøn. Men så dyb er hans indsigt i tanken om Kristi legemes enhed og sin egen afhængighed af andres bønner, at han indtrængende anmoder om deres forbøn, og han formaner dem til under bøn og påkaldelse i Ånden at være årvågne og udholdende, og han minder dem om, at de ikke må glemme at bede for ham.

Lige så lidt som en bokser i en kamp kan undvære hjælp fra selv det svageste led i sit legeme, lige så lidt kunne Paulus undvære de helliges forbønner.

Hvilket kald til os i dette 20. århundrede om at vågne til bevidsthed om, at Kristus, vor forbeder i Himmelen, og alle hans hellige her på jorden står sammen i en stor strid, og at det er vor pligt at bede uafladeligt om Guds Ånds kraft over alle hans tjenere, så der må gives dem de rette ord til at forkynde evangeliet og tale, som de bør tale.