Hemmeligheden ved forenet bøn
af Andrew Murray

31. ET PERSONLIGT KALD

"...for at vi ikke skulle sætte vor lid til os selv, men til Gud. Og han friede os og vil fri os." (2: Kor. 1: 9-10).
"Nogle forkynder Kristus af egennytte i den tanke at føje ny trængsel til mine lænker ... Jeg ved, at det skal føre til frelse for mig ved jeres bøn og ved Jesu Kristi Ånds bistand." (Fil. 1: 17, 19).

Tekster som de ovenstående beviser, at der i menigheden var kristne, der stod i Åndens fulde kraft, og med hvem Paulus kunne regne, når det gjaldt virkningsfuld bøn, - bøn, der kunne opnå resultater. Når vi opfordrer kristne til at bede uden ophør, er der et stort antal af dem, som afgjort siger, at et sådant liv er ikke bestemt for dem. De har ingen speciel gave til at bede, - de har ikke noget udpræget ønske om at behage Kristus eller herliggøre ham ved at sjæle frelses; de har endnu ikke lært ved Kristi kærligheds tvingende magt at leve for ham og ikke for sig selv.

Og dog er det til sådanne kristne, vi bringer kaldet om en helhjertet overgivelse til Kristus. Vi spørger dem, om de ikke skammer sig ved at leve et så selvisk liv, så de blot bruger Kristus som en behagelig anledning til at undslippe Helvede og sikre sig en plads i Himmelen.

Vi kommer til dem med forsikringen om, at Gud kan forandre deres hjerter ved Kristus og ved Helligånden. Vi beder dem indtrængende om at tro, at for Gud er alle ting mulige. Han formår og er villig til, - ja, ivrig efter, at de skal leve i Faderhuset og kende glæden ved at være ham nær og tjene ham.

Et skridt på vejen til at opnå dette er, at de lytter til kaldet efter mænd og kvinder, som er villige til hver dag og hele dagen at leve i en atmosfære af vedholdende bøn for alle de hellige, - at de modtager Helligåndens kraft og forstår, at dette er intet mindre end en kærkommen pligt, - et offer, som Kristi kærlighed har ret til at fordre, og at han i sandhed vil virke i dem ved sin Ånd.

Det menneske, der - hvor meget han end er kommet til kort - modtager dette kald fra Kristus og søger ind til Gud i ydmyg bøn om den nødvendige nåde, vil have taget det første skridt på den vej, der fører til fællesskab med Gud og til en ny og levende tro og overgivelse af hele sit væsen. Det vil hjælpe til atter at bringe pinsens Ånd ind i Guds folks hjerter.