|
Gamle tekster
Himlen
Forjættelsen om den, dens indbyggere, dens rigdomme
af D L Moody
Nogle skulle ikke komme ind
"Farer ikke vild . . . . hverken Skørlevnere eller Tyve ej heller gerrige eller Drankere eller Skændegæster eller Røvere skulle arve Guds Rige" (1. Kor. 6,9. 10).
Vi kende Beretningen om, at Noah saa at sige vadede igennem Syndfloden. Han var den eneste retfærdige, men ifølge nogle Menneskers Forestilling var det netop de øvrige, de onde, de fordærvede, som Gud tog op i sin Himmel, medens den eneste retfærdige maatte gennemgaa en Prøvelse Drankere, Tyve og Voldsmænd komme alle i Himlen, sige de. De kunde lige saa godt løbe ud paa Gaden og raabe: "I kunne bande og sværge, saa meget som I lyster, ja slaa Folk ihjel, saa meget som eders Lyst staar til, det skal altsammen ende godt, Gud skal tilgive eder, Gud er saa barmhjertig!"
Sæt, at en Statholder benaadede alle, som Domstolene erklærede for skyldige, og som nu sade i Fængsellerne; sæt, at han løslod dem alle, fordi han var saa barmhjertig, at han ikke kunde taale, at nogen blev straffet, mon en saadan ret længe vilde have den højeste Styrelse i Hænde? Jeg holder for, at just de Mennesker, der tale saa rask væk om, at Gud er saa barmhjertig, at han vil skaane alle og tage dem alle op i sin Himmel, ville være de ivrigste til at udraabe. at en saadan Regering maa sættes under Anklage og kan umulig vedblive at være ved Roret. Lader os erindre, at det er den hellige Skrift, der vidner, at nogle Mennesker "skulle ikke arve Guds Rige". Lider du ikke dette, saa nytter det ikke, at du ypper Ordstrid med mig, du maa indlade dig i Tvist med selve Skriften. I maa ikke have Lov til at sige, at det er mig, der har truffet Afgørelse om, hvem der skal indgaa i Himlen og hvem ikke. Jeg lader Skriften selv faa Ordet: "Vide I ikke, at de uretfærdige skulle ikke arve Guds Rige" (1. Kor. 6, 9). Men "de uretfærdige" - Skørlevnerne, Tyvene - kunne alle faa Lod og Del i Himmeriges Rige, saafremt de ville omvende sig og forsage Synden. Profeten Esajas siger: "Den ugudelige forlade sin Vej og den uretfærdige sine Tanker og omvende sig til Herren, saa skal han forbarme sig over ham" (Esajas 55, 7); men dersom den (uretfærdige siger: "Jeg vil ikke sige mig fri fra Synden, jeg vil vedblive at synde og alligevel have Lod i Guds Rige" - han bedrager sig selv.
En Mand, der stjæler min Tegnebog, lider et større Tab end jeg selv. Jeg har bedre Raad til at lade ham faa min Tegnebog end han til at tilegne sig den. Hvor meget mister ikke den, der stjæler mine Penge! Han faar nogle faa Kroner at skalte og valte med, og hvad kan han faa for dem? kun lidet, og hvor meget har han ikke fat over Styr! Tænk paa det! "Ingen Tyv skal arve Guds Rige!" Til enhver, der stjæler, vil jeg raabe: Stjæl ikke oftere! se til, at du angrer din Forsyndelse og henflyr til Gud bedende ham om Tilgivelse; thi dersom du kan vinde det evige Liv, er dette mere værd end den hele Verden. Kunde du end tilegne dig den hele Verden, vilde du dog ikke vinde meget derved. Den ganske Verden vejer ikke meget i Vægtskaalen, saafremt du ikke har grebet det evige Liv og den uforkrænkelige Glæde, der knytter sig dertil.
O Herre Jesu, lad din Aand
mit Hjerte helliggøre,
og selv du ved din Almagts haand
min Afmagt hjælp tilføre.
Da skal min Gerning virkelig
ved dig alene blive
og du af naade himmerig
mig skænke skal og give.
Kingo.
|