Himlen
Forjættelsen om den, dens indbyggere, dens rigdomme
af D L Moody

Saligheden i himlen

"Hvad intet Øje har set og intet Øre har hørt og ikke er opkommet i noget Menneskes hjerte hvad Gud har beredt dem, som ham elske". (1. Kor. 2, 9)

Gives der et Ord, der fremfor noget andet er i Stand til at aabne Evighedens Porte, saa er det Navnet Jesus. Her paa Jorden findes der mangehaande Løsener og Feltraab, men Navnet Jesus vil være Løsenet deroppe. "Han har Himmerigs Dør oplukt," synge vi ved Juletid, og i Johannesevangeliet (Joh. 10, 1 og i 9) læse vi disse Jesu Ord. "Jeg er Døren; dersom nogen gaar ind ved mig, skal han frelses og finde Føde, men den, som stiger andetsteds over, er en Tyv og en Røver"· Saafremt vi komme didind, hvilken livsalig Glæde da at se ham og være evigt hos ham! Profeten Esajas (33, 17) forjætter, idet hans henvender sig til den, som vandrer i Retfærdighed: "dine Øjne skulle beskue Kongen i hans Skønhed, de skulle se et vidt udstrakt Land«. Mange af os blive aldrig i Stand til at rejse rundt omkring Jorden, vi faa ikke Lejlighed til at se ret mange af Jordens fjerne Egne, men enhver Kristen skal en Gang se et vidt udstrakt Land, vort forjættede Land. Der er et herligt Luftstrgg deroppe. Mange søge her paa Jorden atter og atter efter et heldbringende Klima, hvor de ikke ville blive besværede af Sygdom og Smerter. Himlens Luftstrøg er netop saa fortræffeligt, at ingen Sygdom eller Smerte kan hjemsøge dem, der leve under denne Lufts Paavirkning. Man vil ikke kunne finde nogetsomhelst at udsætte paa dette Klima.

Al Pine og Smerte skal være som henvejret, vi skulle nyde en evig Sundhed ud over alt, hvad vi kunne erfare her paa Jorden.

Men intet dødeligt Øje kan skue Kristi Herlighed som Himmelkonge. Gud bor i et Lys, som ingen kan komme til; vore svage Øjne maatte blændes. Paulus taler i det første Brev til Timotheus ((6,15-16) saaledes: "Han, som er den salige og alene mægtige, den Kongers Konge og Herrers Herre, han, som alene har Udødelighed, som bor i et Lys, der ingen kan komme til, hvem intet Menneske har set eller kan se. Hos Ezekiel (1,28) høre vi noget om, hvorledes denne Profet fik et svagt Glimt af Guds Herlighed: "Som Udseendet af Regnbuen, naar den er i Skyen paa Regnens Dag, saaledes var Udseendet af Herrens Herligheds Skikkelse, og jeg saa det og faldt ned paa mit Ansigt og hørte en Røst, som talede". Vort Øje blændes endog af mere almindelige Fuldkommenheder. Ingen af os kan taale at stirre paa den straalende Sol. Men naar det dødelige bliver iført Uforkrænkelighed, vidner Paulus, skulle Sjælens Kræfter blive stærkere. Vi skulle da blive i Stand til at se Kristus i al hans Herlighed. Om end Maanen tilintetgøres og Solen formørkes, skulle vi dog, se ham, som han er. Dette skal gøre Himlen saa livsalig. Vi vide alle, at den fulde Lykke kunne vi ikke finde her paa Jorden. Fornuften, Aabenbaringen og mange tusinde Aars Erfaring sige os dette. Ingen menneskelig Skabning mægter at forskaffe os den fuldkomne Lykke. Ikke en Gang Udøvelsen af det gode formaar at yde saadant, thi ogsaa de meget fremmelige hellige faa at mærke, at Synden er indkommen i Verden. Først i Himlen kunne de vente at smage den fulde Lyksalighed, selv om de undertiden maaske føle sig Himlen saa nær, at de have som en Forsmag paa en himmelsk Glæde - ligesom Kolumbus saa sjældne og prægtige Fugle kredse omkring sit Skib, før han fik Amerika ret i Sigte.

Alle de Glæder, vi komme til at kende i Himlen, hidrøre fra Guds Nærværelse: dette er Hovedtanken i alt, hvad den hellige Skrift siger os om denne Sag. Hvad Livet paa Jorden er uden Helbred, det vilde Livet i Himlen være uden Guds Nærværelse; Guds Nærværelse vil forlene Stedet det rette Lys og det rette Liv; Guds Nærværelse er at agte som et saliggørende Syn, et Syn, som naar en længe savnet Søn vender tilbage til sin Moder, eller som naar nogen ser det første Glimt af et Hjem, hvorfra han længe har været borte. Vi vide sagtens alle, hvorledes en lille Solstraale paa en mørk Dag eller en kær Vens Ansigt i en Modgangens Stund ofte virker højst oplivende. Nu vel, det vil blive noget lignende, kun tusind Gange bedre. Vore Forestillinger om Gud ville blive klarere, og dette vil bevirke, at vi elske ham des mere.

Jo bedre vi kende Gud, desmere elske vi ham. Mange Mennesker vilde elske Gud mere, saafremt de fik nærmere Kendskab til ham. Naar det allerede her paa Jorden glæder et kristenmenneske at tænke paa Jesu Kristi Fuldkommenheder, hvor stor vil ikke Glæden vorde, naar vi faa ham at se, som han er.