Himlen
Forjættelsen om den, dens indbyggere, dens rigdomme
af D L Moody

Vished om himlen.

"I min Faders Hus ere mange Boliger, jeg gaar bort at berede eder Sted." Joh. 14, 2.

Der gives Mennesker, der ere saa hildede i deres saakaldte Fornuftslutninger, at de bortræsonere Gud, "Gud," sige de, "er ikke en Person, som vi kunne se, han er en Aand." Visselig bor han i Løndom og er en Aand, men han er sandelig ogsaa en Personlighed, og han blev et Menneske og vandrede her paa Jorden. Den hellige Skrift siger os aldeles bestemt, at Gud har en Bolig; det er utvivlsomt. En Bolig peger hen paa en Personlighed. Guds Bolig er i Himlen. Han har en Bolig, og vi skulle faa Del i den. Derfor skulle vi se ham.

Vi læse i første Kongernes Bog (Kap. 8):

"Vend dit Ansigt til at høre din Tjener" og dit Folk Israels ydmyge Begæring, som de skulle bede paa dette Sted, til at høre paa det Sted, hvor du bor i Himlen, høre og forlade."

Den Forestilling, at Himlen er overalt og intet Sted, er ikke i Overensstemmelse med den hellige Skrift. Himlen er Guds Bolig, og Kristus lærte os at bede sigende: "Vor Fader, du som er i Himlene." Denne Bolig omtales i Hebræerbrevet (11, 10 og 16) som "en Stad." Tænk dig en Stad uden Kirkegaard! Der er ingen, som dør der. Hvis der fandtes en saadan Stad paa Jorden, hvilken Tilstrømning af Mennesker vilde der ikke blive til den! Hvor vilde de anstrenge sig for at komme ind i den! Men der findes ikke en eneste Stad af den Slags paa hele Jordens vide Kreds. En Stad uden Taarer! Gud Herren selv aftørrer hver Taare deroppe. Nu er det Graadens Tid, men den Tid skal engang oprinde, da Gud kalder os did, hvor der ikke udgydes Taarer. En Stad uden Smerte, uden Sorg, uden Sygdom, uden Død! Og intet Mørke, thi "Lammet er dens Lys". "Staden behøver ikke Sol eller Maane til at skinne i den, thi Guds Herlighed oplyser den" (Joh. Aabenb. 21, 23). Edens Have var intet i Sammenligning med denne Stad. Fristeren kom ind i Paradiset og vandt Sejr, men i hin Stad skal intet, som er besmittet, nogensinde komme ind. Der skal ingen Frister findes. Tænk dig et Sted, hvorhen ingen Fristelse kan naa, et Sted, hvor vi skulle være befriede fra al Synd, hvor ingen Urenhed kan trænge ind, hvor Retfærdighed skal herske til evig Tid. Tænk dig en Stad, der ikke er bygget af Menneskehænder, hvis Bygninger ikke "ældes med Tiden, en Stad, hvis Indbhggeres Navne ikke opregnes i nogen anden Mandtalsliste end Livets Bog, som er den himmelske Vejviser. Tænk dig en Stad, gennem hvis Gader ingen Strøm af Forretningsjag styrter af Sted, ingen vask, Ligvogn snegler sig langsomt frem til Graven med sin Byrde, en Stad uden Nød, uden Grave, uden Synd og Sorg, uden Bryllnper og uden Ligtog, uden Fødsler eller Begravelser, en Stad, som regner sig det til Ære at have Jesus i sin Midte som dens Konge, medens Englene ere Livvagt, og Indvaanerne ere idel hellige Guds Børn!

Vi holde for, at Himlen er lige saa fuldt ud en Stad som New-York, London og Paris, ja en god Del mere, thi Jordens Stæder ville forsvinde, medens hin Stad bestaar til evig Tid. Det er Staden med de faste Grundvolde, hvis Bygmester og Forarbejder er Gud. Det har vist sig, at nogle af Jordens navnkundigste Stæder savnede Grundvolde, der vare af Varighed.

De skrækindjagende Spaadomme om Staden Tyrus's Fald ere alle gaaede bogstavelig i Opfyldelse. Vi finde dem hos Ezechiel i det 26de Kapitel, begyndende med det 3dje Vers: "Saa siger den Herre Herre: se jeg kommer over dig, Tyrns!"

Rejsende beskrive nu Stedet, hvor Tyrus laa, som en Hob Ruiner, sønderknuste Buer og Hvælvinger, faldefærdige Mure og Taarne, med ingen andre Beboere end nogle faa forsultne Stakler, der ere til Huse midt i alt Gruset. En stor Del af Staden staar nu under Vand, og den er i Sandhed bleven lig "en nøgen Klippe" (Ezechiel 26, 4).

Saaledes forgaar Verdens Herlighed. Biblen fortæller os om en Stads Herlighed, af hvilken vi ikke længere se noget, men den har været til. Den samme Bog fortæller os om en større Stads Herlighed, en Stad, vi ikke have set, men som vi skulle faa at se, saafremt vi give Agt paa vor hellige Skrifts Vejledning.

Hvad Øjet aldrig skued,
hvad Tanken ej kan naa,
af Guddomsglans omluet
skal for Guds Folk da staa;
løst er hver Livets Gaade,
thi han, som har os kaldt,
Gud Fader i sin Naade,
han er i alle alt!

Saa lader os nu lide
paa Guds Barmhjertighed,
at vi maa se med Blide
vor Faders Herlighed!
thi Arven er os givet
og vi med Jesu Krist
skal fryde os ved Livet,
evindeligen hist!

J. Waltber