Himlen
Forjættelsen om den, dens indbyggere, dens rigdomme
af D L Moody

Livets Bog.

To Damer mødtes for ikke lang Tid siden i et Jærnbanetog; den ene rejste til Cairo, den anden til New Orleans. Inden de naaede Cairo, havde de fattet stor Hengivenhed for hinanden, og Cairodamen sagde til den, som skulde rejse til New Orleans: "Jeg vilde ønske at De vilde forblive nogle Dage i Cairo, saa skulde jeg stræbe at gøre Opholdet faa fornøjeligt for Dem, som jeg evnede." "Ja" Tak," sagde den anden, "det skulde være mig en stor Fornøielse, men jeg har pakket alle mine Sager ind og sendt dem i Forvejen, og jeg har intet som helst andet med mig, end hvad jeg har paa, og som kan være nok til at rejse i." Jeg lærte noget af hendes sidste Ord. "Lad der kan være nok til at rejse i," sagde jeg ved mig selv; ja det er visselig langt bedre at have vore Skatte og Klenodier i god Forvaring hisset fremfor at slide dem op og sætte dem over Styr under vor møjsommelige Jordelivsvandring, Himlen er Sejrens Sted; her er Valpladsen, hist Triumftoget. Her er Sværdets og Spydets Land, hisset er Sejrskransens og Kronens Land. O, hvilken Fryd vil ikke gennemstrømme de saliges hjerter, naar deres Sejer fuldendes i Himlen, naar Døden, den sidste Fjende, er traadt under Fod, og Satan slæbes som Fange ved Kristi Triumsvogn. Hvor meget end Mennesker modsætte sig Læren om Troens Vished, findes den dog klarlig udtalt i den hellige Skrift.