Himlen
Forjættelsen om den, dens indbyggere, dens rigdomme
af D L Moody

Guld er en daarlig Redningsplanke.

Hvor er der dog mange Mennesker, der i vore Dage ere Mammonsdyrkere. Medens Krige ødelægge tusinde, ødelægger Guldtørsten, Begærligheden efter Penge. Millioner. Mammonsdyrkelsens Historie er gennem alle Tidsaldere en Beretning om Trældom og Undertrykkelse; hvilket Herrevælde udøve ikke Pengene den Dag i Dag! Se hen til Minerne med deres Trælle, Plantagerne med deres af Slid udmattede Arbejdere, Torvet og Børsen med deres Kunders bekymrede og udtærede Ansigter, Eksempler paa Guldets Trælle Titler og Æresbevisninger ere dets Belønninger, Troner staa til dets Raadighed. Mange af Jordens Mægtige ere dets Undersaater. Vindesygen søger at forandre selve Jordkloden til Guld.

Der fortælles, at Tarpeja, Datter af den øverstkommanderende paa Borgen Kapitolium i Rom, lod sig bedaare af de sabinske Soldaters gyldne Armbaand og lukkede dem ind i Fæstningen mod det Løfte, at hun skulde faa, hvad de bare paa deres venstre Arm. Overenskomsten blev truffen, og Soldaterne holdt, hvad de havde lovet. Tatius, deres Anfører var den første, der gav sit Armbaand og sit Skjold. Derpaa slyngede alle Soldaterne. de saa meget attraaede Smykker over Forræderskens Hoved, indtil hun segnede under deres Tyngde og opgav Aanden. Saaledes trykker Vægten af Guldet mange Mennesker ned i Støvet.

Da Dampskibet "Centralamerika" forliste, befandt sig ombord i Skibet mange hundrede Guldgravere, der vare paa Vejen til deres Hjem, deres Familie og Venner.

De havde erhvervet sig store Rigdomme og ventede sig megen Lykke af de Nydelser, der vare i Vente. Men saa snart som det gik op for dem, at en skrækkelig Ulykke forestod, tabte Guldet sin Tiltrækningskraft. De afførte sig de Bælter, hvori de havde forvaret deres Skatte, og slængede dem bort. Hele Poser fulde af glinsende Guldstøv bleve hældte ud paa Kahyttens Gulv. En af Mændene udøste Guld af hundrede tusinde Kroners Værdi og opfordrede, hvem der havde Lyst dertil, til at tage det altsammen. Men Begærligheden havde fundet sin Overmand, og ingen gad opsamle Guldet. Kære Venner, det kan være godt nok at have Guld, men stundum er det en daarlig Redningsplanke. Stundum besindes det at have en skrækkelig Tyngde og styrter et Menneske ned i Helvede.

Præsten John Newton besøgte en Dag en Familie, der ved en Ildebrand havde mistet alt, hvad de ejede. "Til Lykke, Frue!" sagde han til den fromme Husfrue. Forundret og paa Nippet til at føle sig saaret udraabte hun: "Hvorledes kan De dog nærme at ønske mig til Lykke nu, da jeg har mistet al min Ejendom?" "Nej, ikke dertil", svarede han; "jeg ønsker Dem til Lykke med at De endnu har saa megen Ejendom tilbage, som Ilden ikke kan fortære." Denne Hentydning til hendes virkelige Skatte mildnede hendes Sorg og stemte hende til Gudhengivenhed. I Ordsprogsbogen læse vi (15, 6): "I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt." Jeg har aldrig set noget døende Guds Barn, som var rigt paa himmelske Skatte, savne Jordens Rigdomme; jeg har aldrig hørt nogen saadan sige, at han ejede saa meget, at han ikke kunde være tjent med at bytte det med Gud og Himlen.