Himlen
Forjættelsen om den, dens indbyggere, dens rigdomme
af D L Moody

Paulus, den Kristne Helt.

Det er ved Troen paa Jesus Kristus, at vi faa Lod og Del i Guds Rige. Vi modtage Frelsen som en Gave, men vi maa gøre Brug af den, bearbejde den ligesom naar en Mand faar en Guldmine som Foræring. Jeg erholder ingen uforkrænkelig Krone ved at gaa ind i en Menighed eller betale for en Kirkestol.

Se paa Paulus! Han erholdt sin Krone, men han maatte stride haardt for at faa den; han mødte Satan paa mange Valpladser og overvandt ham og fik Kronen. Titusinde af vore Dages Gennemsnitskristne vilde ikke forslaa til at frembringe een Paulus. Naar jeg læser denne Apostels Levnedsløb, rødmer jeg af Skamfuldhed over det nittende Aarhundredes Kriftendom. Den er en ringe og forkryblet Ting.

Læg Mærke til, hvor meget han gennemgik. Fem Gange blev han pisket. Den gamle jødiske Maade, hvorpaa man foretog Hudstrygningen, var den, at man sammenbandt Fangens Haandled og bøjede ham forover i en ludende Stilling, hvorefter den dertil befalede Soldat slog løs paa Fangens blottede Ryg med en Tamp, hvori skarpe staalstykker vare indslettede. Tampen skar sig ind i kødet, og der var af og til nogle, der døde under Hudstrygningen. Panlus siger, at han blev hudstrøget fem Gange. Dersom vi fik ikkun et eneste saadant Slag, hvilke Klageskrig vilde vi da ikke udstøde! For Solen gik ned, vilde fyrgetyve Journalister være paa Jagt efter os, og Forlæggere vilde indfinde sig og tilbyde at udgive vor Levnedsbeskrivelse for at tjene Penge ved den. Men Paulus siger, at han "fem Gange fik fyrgetvve Slag mindre end et". (2. Korinth 11, 24). Han gør ikke meget Væsen deraf. Stil dig hen ved hans Side og sig:

"Paulus, du er bleven pisket fire Gange af disse brutale Jøder, og nu tænke de paa atter at give dig ni og tredive Slag. Hvad har du i Sinde at foretage dig, naar du har overstaaet denne Plage?"

"Hvad jeg tænker at gøre", siger han; "jeg vil ile mod Maalet at vinde mit Kalds høje Sejerskrone, jeg er under Vejs for at vinde min Krone". Sandelig, han skal ikke gaa glip af den! "Tænk dig ikke, at nogle faa Slag kunne afskrække mig; saadan Trængsel er kun noget lidet."

Og saa gave de ham atter ni og tredive Slag.

Han havde saa at sige styrtet sig ind paa Løbebanen for Kristus og løb mod Himlen. Djævelen havde om det maa være mig tilladt at bruge et saadant Sportudtryk - sundet sin Mand, da han mødte Paulus. Han svingede ikke ind paa noget Sidespor. "Dette gør jeg", sagde Paulus: "jeg jager mod Maalet, paa det at jeg ikke skal miste min Krone." Se ogsaa du til, at ingen tager din Krone!

Tre Gange blev han hudstrøgen (2. Korinth 11, 25). Stil dig atter hen ved hans Side:

"Naa, Paulus, nu have de hudstrøget dig to Gange, og de ere i Færd med at gøre det tredje Gang. Hvad vil du nu gøre? Vil du vedblive at forkynde Evangeliet? Hvis det er Tilfældet, lad mig da give dig et lille Raad. Vær ikke saa hensynsløs og nidkær, læg en lille Dæmper paa din Tunge, brug et lidt finere Sprog, indhyl Korset i fagre Ord, dæk det lidt til med blomstrende Talemaader, sig til Folk, at de ere i Grunden ret gode og brave, ikke saa slemme endda: søg at berolige Jøderne og at blive gode Venner med dem, se at indsmigre dig hos Verden, og Verden vil faa bedre Tanker om dig. Vær ikke saa alvorlig, saa radikal; hører du, Paulus, tag imod et godt Raad! Naa hvad agter du saa at gøre?"

"Gøre", svarer han. "Dette vil jeg gøre, jeg vil ile mod Maalet at vinde Klenodiet, som hører til Guds Kald herovenfra i Kristus Jesus" (Philipp. 3, 14).

Saa begynde de paa ny at hudstryge ham, men hvert Slag bringer ham nærmere til Gud.

Stil dig atter ved hans Side. De begynde at stene ham. Det var paa den Maade, at Jøderne dræbte dem, der ikke prædikede efter deres Smag.

Det ser nu ud til, at Paulus vil blive betalt med sin egen Mynt; thi da Stefanus blev stenet, havde Panlus i den (Gang kendt som Saulus) indvilliget i Dødsdommen.

"Ja, Paulus, nu begynder det virkelig at se truende ud. Vilde det ikke være rigtigst, at du nu tilbage kaldte noget af det, dn har sagt om Jesus? Hvad vil du nu gøre?"

"Gøre", svarer han. "Tage de mit Liv, faar jeg desto for min Krone."

Han vilde ikke vige saa meget som en Tomme. Han havde noget, som Verden hverken kunde give eller tage; han havde grebet det evige Liv, og Herlighedens Krone var ham forbeholdt.