Himlen
Forjættelsen om den, dens indbyggere, dens rigdomme
af D L Moody

Optagen i Herlighed.

Læg nu Mærke til Paulus i Rom. Nero har underskrevet hans Dødsdom, Verden haaner ham. Tal om denne Forbryder, og de ville sige: "Aa, han er en Fanatiker, han er gal!" - Gid Verden havde mange af den Slags gale, Mennesker, som intet frygte uden Synden og intet elske uden Gud. Rom havde aldrig haft saadan en Erobrer inden for sine Mure, en saa vældig Personlighed indenfor sine Grænser. Skønt Verden saa ned paa ham, og han tyktes dem ringe og foragtelig, var han dog i Himlens øjne den største Helt, der nogensinde betraadte Roms Gader. Sandsynligt er det, at ingen, der kan agtes som hans lige, kommer til at betræde hine Gader. Guds Søn vandrede med ham.

Gaa nu ind i Fængslet! der er han, og nu kommer Fangevogteren og forkynder ham, at Nero har undertegnet hans Dødsdom, men Paulus skælver ikke. Der bliver maaske sagt til ham: "Paulus, er du nu ikke ked af, at du har været saa nidkær for Kristus? Det koster dit Liv. Hvis du kunde leve dit Liv om igen, vilde du da ofre saa meget for Jesus af Nazareth?" Hvad mener du, at den gamle Stridsmand vilde svare? Se, hvor hans Øjne lyne, idet han svarer: "Om jeg havde titusinde Liv, vilde jeg ofre dem alle for Kristus. Det eneste, der bedrøver mig er, at jeg ikke begyndte tidligere at tjene ham, og at jeg ikke tjente ham bedre; det eneste, jeg sørger over, er, at jeg engang hævede min Røst mod Jesus af Nazareth."

"Men man gør sig nu rede til at halshugge dig."

"Lad dem tage mit Hoved, Herren beholder mit Hjerte, han har ejet det i mange Aar. De kunne ikke skille mig fra min Herre og Mester. Naar de halshugge mig, farer jeg bort herfra og skal være hos Kristus, hvad der er langt bedre."

Man førte ham ud. Betragt denne lille Teltmager, som han nu gaar gennem Roms Gader med faste Skridt ud til Retterstedet. Hør, hvad han siger; han taler om den tilkommende Herlighed. "Retfærdighedens Krone er henlagt til mig. Jeg skal se Kongen i hans Herlighed, jeg har længtes efter at være hos ham. Denne er min Kroningsdag."

Verden ynkedes over ham, men han behøvede ikke dens Medynk. Han havde i Eje, hvad Verden ikke havde. I hans Hjerte brændte en Kærlighed og Nidkærhed, som Verden ikke kendte. Ja, hvor stor var den Kærlighed, hvormed han omfattede Kristus. Men endnu større Kærlighed havde dog Kristus til ham.

Nu er Dødsstunden nær. Naar en Forbryder skulde henrettes, gik det dengang saaledes til, at den "dødsdømte bøjede sit Hoved fremover, hvorpaa en romersk Soldat afhuggede det med et skarpt Sværd. Jeg synes at se Paulus bøje sit Hoved med frejdigt Aasyn. Soldatens Sværd falder - og Apostelens Aand er fri.

Saafremt vi kunde se med de Øjne, hvormed Elisa fordum saa, skulde vi have set Paulus opfare til Himlen i en glødende Vogn som Elias og gennem det uendelige Rum svæve opad til Guds Trone. Betragt ham! Se, hvorledes han stiger - opad, opad, altid opad.

Se nu træder han ind i de herliggjortes evige Boliger; den Sejerslon, han saalænge havde stræbt efter, modtager han nu. Se, hvorledes Portene aabne sig, lyt til Englenes Sang, hør de glade Velkomstraab, gennem Perleportene svæver han frem ad den lysende Vej til selve Guds Trone, og Kristus hilser ham med de Ord: "Vel, du gode og tro Tjener, gaa ind til din Herres Glæde!"

Hvor livsaligt at høre saadant Ord af Herrens Mund! Vil det ikke være en rigelig Belønning for al Modgang og Kamp?

Snart, kristne Venner, kommer Turen til eder og mig, saafremt vi ere tro. Lader os se til, at vi ikke gaa glip af vor Krone. Lader os være vaagne og iføre os Guds fulde Rustning. Lader os gaa modig fremad, stridende Troens gode Strid; det er ærefuldt at tage Del i Arbejdet og Kampen, og saa skulle ogsaa vi i Lighed med Fortidens forherligede Stridsmænd høre hin livsalige Velkomsthilsen: "Vel, du gode og tro Tjener!"

Kæmp alvorlig, nu Guds Naade
søger at forbedre dig,
at din Aand sig lader raade
og fra Jorden hæver sig.

Kamp i hellig Jvers Lue,
lad den største Kærlighed
hver en Tanke underkue,
som ej Kristns kendes ved.

Forarbejd med Frygt og Bæven
Sjælens dyre Salighed,
jævn er Verden aldrig bleven,
hav et Øje paa hvert Fjed!

Trostab, er den ellers ægte,
gør med Synden aldrig Fred,
vil paa Adam aldrig slægte,
men slaar Syndens Tanker ned.

Troskab, er den ellers ægte,
følger Jesu Kristi Fjed,
tappert mod alt ondt at fægte
er den stedse helt bered.

Troskab er den ellers ægte,
elsker Hjertets stille Fred,
vil sig gerne selv fornægte
for at naa sit Himmelmed

I, som for Guds Rige fægte,
kæmp jer hver Dag bedre frem,
med en Troskab, som er ægte,
til det glade Himmelhjem.

J. Winkler.