|
Gamle tekster
Hvorfor jeg tror at bibelen er Guds Ord
af R A Torrey
Oversætterens forord
R. A. Torrey, der fortiden hører til den engelsktalende Verdens mest fremtrædende Prædikanter, har havt en Livsudvikling, der i fortrinlig Grad gjør ham skikket til at veilede Mennesker, som kjæmper med Tvil.
Han er født i Hoboken N. Y. 28de Januar 1856. Hans Far var, før det store Krach i 1873, meget rig, saa Sønnen voksede op i luxuriøse Omgivelser. Femten Aar gammel blev han sendt til det berømte Yale Universitet med det Maal for Øie at blive Jurist, som saa mange andre i hans Familie. "Det var en farlig Sag for en Fyr paa femten Aar, der har let for at lære, og som har en rig Far, der kan betale alle Regninger, at gaa ud i Verden." Han sparede heller ikke paa Pengene, mens han søgte efter Livets Glæde. Men skuffet blev han, og Lede og Tomhed fandt han. Samtidig indtraf den store Omveltning i hans ydre Liv; fra at være en rig Arving blev han en ganske fattig Student. Han fortæller selv, at han en Nat for op af sin Seng for at finde sin Revolver og gjøre Ende paa sit Liv. Trods megen Søgen fandt han den ikke. I sin dybe Nød og Elendighed kastede han sig paa Knæ for Gud og lovede, at vilde blot Gud tage den forfærdelige Byrde fra ham, vilde han prædike Evangeliet. Han blev bønhørt og holdt sit Løfte.
Efter syv Aars Ophold ved Universitetet overtog han en Prestegjerning for en Landsbymenighed i Ohio. Han kom her ind i sterke teoretiske Tvil, betegner selv i nærværende Bog sit Standpunkt dengang som Agnostikerens. Samtidig blev han en Tilhænger af den yderliggaaende moderne Bibelkritik. For at vinde Klarhed og udvide sine Kundskaber besluttede han at drage til Tyskland for der at studere. Det Aar han tilbragte i Tyskland blev til umaadelig stor Velsignelse for ham. Det baade hjalp ham af med hans Beundring for Bibelkritiken og hjalp ham frem til et positivt troende Standpunkt. Den foreliggende Bog bærer tydelige Spor deraf.
Da han vendte tilbage til Amerika modtog han Kaldelse paa engang fra en rig Menighed i Brooklyn og fra en liden Menighed i et Fattigdistrikt i Minneapolis. I Overensstemmelse med sin hele Karakterretning valgte han den sidste. Her opdagede Moody ham nogle Aar efter. Han drog ham ind i sit Arbeide og gjorde ham til Forstander for sit store Bibelinstitut i Chicago.
At læse om de Begivenheder, der drog Torrey ud i hans Evangelievirksomhed, er som at gjøre et lidet Indblik i Herrens Arbeidskammer. Det var som Svar paa manges Bønner og paa hans egen fulde Overgivelse til Guds Førelse, at Torrey ved Juletid 1901 drog til Australien for at begynde den Verdensevangelistvirksomhed, som han er vedblevet med siden. Han har besøgt Australien, New-Zealand, Tasmanien, England, Skotland, Irland og Tyskland.
Under sit travle Arbeide som Forkynder har han dog faaet Tid til at udgive flere Skrifter. Blandt dem den Bog, som her gives i Oversættelse. Sin Titel: Foredrag for Mænd - Talks to Men - har den ikke derfra, at Indholdet særlig er beregnet paa Mænd. Nei, det vil læses med lige stort Udbytte af Kvinder som Mænd. Men Foredragene er blevet holdt for Mænd, navnlig for Forretningsmænd i en Række større Byer i de Lande, Torrey har besøgt; de ofrede sin Middagsfritid for at overvære dem. Der foreligger Vidnesbyrd nok om, at de blev mange til Klargjørelse af og Befæstelse i den evige Sandhed. Maatte de ogsaa i nærværende Oversættelse bringe Lys og Kraft til en og anden og mange, som famler i Mørke og kjæmper med Tvil.
Kristiania, November 1905.
|