Jesu Ord af J R Macduff

Første dag, den naadige indbydelse.

Tænker paa den Herres Jesu Ord, naar han siger: Kommer hid til mig alle, som arbeider, og er besværet, og jeg vil give eder Hvile. Matth. 11.28.

Naaderige Ord af en naadig Frelser! hvorpaa Sjelen kan bygge med Fortrøstning og finde Fred til evig Tid. "Der findes en Fred og Ro allerede her, en Forhaabningens saavelsom en Fortrøstningens Ro. Vi har ikke alene Frihedstegnet udhængt paa den nye Stads Mure, ikke blot Lyset som tindrer i det fjerne, vi har ogsaa "Skyggen" af Klippen allerede her »i det vansmægtende Land". Es. 32, 2. Ps. 63, 2. Kun ved Thronen findes Lyshavet, hvis Overflade ikke oprøres af den mindste Bevægelse, men allerede her paa Jorden øines en Havn for de skibbrudne, - thi vi indgaar til Hvilen, vi som 1tror. Ebr. 4, 3.

Kjære Læser! har du fundet denne salige Hvile i Guds Søns Blod og Fortjeneste? Har du kanske gaaet længe og søgt efter Hvile, men ingen fundet? Klinger da ikke "Ordet": Kommer til mig med Vellyd i mit Øre? Al anden Fred er falsk og tom. Ørnen foragter det gyldne Bur som Erstatning for dens Frihed at kunne flyve over Bjergets Tinde, den udødelige Sjels Behov kan ikke tilfredsstilles ved andet end Besiddelsen af Guds Naade og Kjærlighed formedelst Jesus Christus. Hvor ubetinget er ikke Jndbydelsen! Hvis en eneste Betingelse havde været sat for Indtrædelsen i denne Forbundsark, saa havde vi til evig Tid blevet Stormens Rov. Men nei, alle er lige berettiget og velkomne, og ingen er berettiget, som ikke er velkommen. For de svage, de trætte, de af Synd og Sorg betyngede staar Naadens Dør aaben.

O min Sjel! tag da din Tilflugt til denne din Ro. Lad den liflige Lyd af dette Jesu Ord naa dit Øre under Jordens Uro. I ham har du et Skjul, hvori du kan være tryg i Tid og Evighed. Tilfældigvis kan vel Uro, Frygt og Tvivl opstaa, ja de skal opstaa som Ytringer af Hjertets Fordærvelse, men de skal kun være som Havets Bølger, der blot oprører Overfladen, medens der er stadig Ro i Dybet. Du skal bevare Fred, (ja) Fred, thi man har forladt sig paa dig. Es. 26, 3.

I Verden følger Sorg paa Sorg, Lidelse paa Lidelse, Synd paa Synd, men hver Bølge, som bryder sig mod den troendes Sjel, synes blidelig at hviske: "Fred! Fred!"

Da Forsmagen af hans Ro er saa kostelig, hvad maa saa ikke selve Nydelsen være? Naar vi opvaagner paa Udødelighedens Morgen fra Jordens urolige Drøm, naar Troen forandres til Beskuelse og Haabet til Vished, da fristes vi ikke mere til Synd eller har den mindste hemmelige Begjæring til det onde; da kan intet forstyrre Aandens evige Ro, thi Hjertets urolige Længsler tilfredsstilles i det inderlige Samfund med Gud.

Disse Ting har jeg talet til eder, paa det I skulle have Fred i mig. Joh. 16, 33.