Jesu Ord af J R Macduff

Anden dag, den trøstelige forklaring.

Tænker paa den Herres Jesu Ord, naar han siger: Eders himmelske Fader ved, at I har alle disse Ting behov. Matth. 6, 32.

Ihvorvel Jesus egentlig udtalte disse Ord om jordiske Ting, saa kan dog et Guds Barn tage dem til sit Valgsprog under alle Livets Omvexlinger. Og hvorledes Vil de ikke bortjage al Tvivl og lindre al Utaalmodighed, og bringe os til stille og ydmygt at underkaste os Guds vise Tilskikkelser. Min himmelske Fader ved, at jeg har alle disse Ting behov. Hvor kan vel et Barn være tryggere end ved sin Faders Haand, hvor kan vel en troende have det bedre end ved Guds Haand? Vi selv forstaar lidet, hvad som er os bedst, men under den ufeilbare Visdoms Ledelse kan vi være trygge. Om vi i et eller andet tungt Øieblik fristes til at sige: Alting gaar mig imod, saa maa vi ihukomme Jesu Ord og lade det forjage en saa forhastet og uværdig Tanke. Guds Alvidenhed og Faderkjærlighed er os Sikkerhed for, at vi har alle disse Ting behov.

Min Sjel, er der noget, som forstyrrer din Fred? Er Guds Styrelse uforstaaelig eller Korset tungt? Borttages dine Troesstøtter, er du berøvet al jordisk Trøst? - skriv over alt dette: Eders Fader ved vel at alt dette gjøres behov. Det er ham, som paalagde dig Byrden. Og hvorfor? Jo, fordi alt dette gjøres behov. Det var ham, som nedslog din Afgud. Og hvorfor? Jo fordi dette gjordes behov. Den trængte ham ud; han maatte borttage den. Det var ham, eders Fader, som tilintetgjorde dine jordiske Planer og nedslog dine kjæreste Forhaabninger. Og hvorfor? Jo fordi det gjordes behov. En Faldgrube laa skjult for dig paa den Vei, du vilde betræde. Du fik ikke gaa den, men du fik en høiere aandelig Velsignelse istedet. Han forekom dig med Velsignelser af det gode. Ps. 21, 4.

Søg at erholde en mere barnlig Fortrøstning til din himmelske Faders Villie. Du er ikke overladt til ensom at trodse Livets Storme, men du har faaet en Ven. Medgang saavelsom Modgang sendes af ham. (Se Job). Skystøtten gaar foran dig. Følg den i Solskin og Storm. Den vil maaske lede dig en anden Vei, men ikke en uret Vei. Uudsigelig Kjærlighed gaar igjennem alle hans Tilskikkelser. "Lovet være Herrens Navn" siger en berømt troende, "han gjør mine Fødder ligesom Hindernes" Ps. 34, 18. Han giver altid den Styrke, som er nødvendig for at komme over hver Fordybning og hver Forhøining.

Og hvem er det, som taler disse trøstelige Ord? Det er ham, som selv under sin store Lidelse erfor Værdien af denne Forsikring, og at alt var Guds Villie, at der fra Krybben i Bethlehem til Korset paa Golgatha ikke var en eneste overflødig Torn i den Lidelseskrone, som han, Smerternes Mand, bar. Hver Draabe i hans Lidelsers Kalk var blandet af hans Fader: Skal jeg ikke drikke den Kalk, som min Fader gav mig? Joh.18, 11. O kunde han i den ubeskrivelige Angestens Time finde Trøst i Tanken om, at hans Fader tilskikkede ham alt dette, hvilken Trøst maa der saa ikke ligge deri for alle hans lidende Efterfølgere!

Hvad? En Draabe formeget? Et unødigt Slag? Et unødvendigt Kors? Tys, du hemmelige Gudsfornægtelse. Han gav sin Søn for dig! Han kalder sig selv "din Fader!" Under hvilkensomhelst Prøvelse du end sukker, lad din naadefulde Frelsers Ord være som Olje paa det urolige Hav, lad det borttørre hver Utaalmodighedens Taare. Han, den alvise Fader, ved vel, at dette saavelsom alt gjøres dig behov. Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det. Ps. 119, 140.