Jesu Ord af J R Macduff

Tredie dag, Bønnens magt.

Tænker paa den Herres Jesu Ord, naar han siger: Og hvadsomhelst, I beder om i mit Navn, det vil jeg gjøre, paa det at Faderen maa forherliges ved Sønnen Joh. l4, 13.

Kjære Herre Jesus-! Det er du, som har aabnet Bønnens Dør for dit Folk. Uden dig havde den for evigt været tillukket. Det var din forsonende Fortjeneste paa Jorden, som først aabnede den, og det er din Forbøn i Himmelen, som endnu holder den aaben.

Hvor ubegrænset er ikke dette Løfte: Hvadsomhelst I beder om! Det er en Forsikring om, at den nødlidende Synder skal faa alt, hvad han behøver - om alt, hvad en almægtig Frelser kan give. Som den store Forvalter af Naadens Hemmeligheder siger han her til sine tro Tjenere: Tag dit Bevis og skriv derpaa i mit Navn alt, hvad du vil. Og siden, naar det er paaskrevet, undertegner jeg hver Begjæring med de Ord: Det vil jeg gjøre.

Han opfordrer os til at bede i sit Navn. Naar En vil bede om noget, her paa Jorden, har han stundom visse Grunde at anføre, som kan virke til Opfyldelsen af hans Bøn. Jesus taler her om at bede i sit Navn, som den eneste Vei til Guds Hjerte. Ligesom David elskede den hjælpeløse Krøbling af Sauls Hus for Jonathans Skyld, saaledes finder ogsaa den himmelske Fader sin Glæde i at give os langt overflødigere, end hvad vi beder eller forstaar, (Eph. 3, 20.) netop fordi vi staar i Forening med den rette Jonathan (betyder: Guds Gave).

Kjære Læser! har du erfaret Velsignelsen af at omtale hver Bekymring og Mangel, hver Lidelse og Kors for din Frelse? Han heder underlig, Raadgiver, (Es. 9, 6.) Med uendelig om Deltagelse kan han trænge ind i det mest skjulte Dyb af dit Hjerte og se, hvad du har Behov. Det kan være meget, du trænger, men hans almægtige Haand kan afhjælpe Mangelen. Tænk dig nu i dette Øieblik ham, Forbundets Engel, med Røgelseskarret fuldt af megen Røgelse og deri blandt dine svageste Bønner og dine tungeste Sukke - og se, hvorledes en vellugtende Røg stiger op til Guds Throne og modtages med Velbehag. Svaret lader kanske vente paa sig, det synes maaske, som om dine Bønner maa svæve længe omkring Naadestolen. Den barmhjertige Gud anser det stundom fornødent paa den Maade at prøve sit Folks Tro og Taalmodighed. Han glæder sig over at høre deres indtrængende Raab og over at se, at de ikke afskrækkes af Hindringer eller lade Maalet falde, om end deres Bønner synes forglemte og upaaagtede, han skal komme tilslut. Kjærlighedens og Naadens tilsyneladende standsede Væld skal engang flyde; i de velbehagelige Bønner skal blive bønhørte, naar hans Tid kommer. "Dig ske efter din Villie". Christi Stridsmand! glem ikke blandt dine øvrige Vaaben altid at bede. Det er Bønnen, som holder den troendes fulde Rustning blank og skinnende. Medens du endnu vandrer i Verdens mørke Nat - medens du endnu er leiret i Fiendernes Land - optænd din Vagtild paa Røgelsesalteret. Du maa med Moses bede paa Bjerget, om du vil seire med Josva. Anbetro din Sag til din Forløser, som venter dette af dig. Du trætter ham ikke ved din Paatrængenhed. Det er hans Glæde at bønhøre, og Faderen forherliges ved at give. De mindeværdige Ord i Bethanien staar endnu uforandrede og uigjenkaldelige: "Jeg ved, at du altid hører mig". Joh. 11, 42.

Han er endnu den "Israel, som kjæmper med Gud og faar Overhaand", l Mos. 32, 28. Han lever og elsker os fremdeles og vil være vor Forbeder hos Gud.

Jeg biede efter Herren, min Sjel biede, og jeg haabede paa hans Ord. Ps. 130, 5.