|
Gamle tekster
Jesu Ord af J R Macduff
Fjerde dag, Guds hensigter aabenbarede.
Tænker paa den Herres Jesu Ord, hvor han siger:
Hvad jeg gjør, ved du ikke nu, men du skal forstaa det herefter. Joh 13,7.
O salige dag, da den længe forseglede hemmelighedernes bog skal oplades, naar de store dybets kilder aabnes, og "man skal se vandaarerne"; og alt viser sig at være en eneste stor aabenbaring af ufeilbar visdom og kjærlighed! Her forbauses vi ofte over Herrens tilskikkelser: Vi kan ikke begribe hans veie. De er ligesom brønden i Sichor: "dybe, og vi har intet at hente med". Men snart skal Guds hemmelighed fuldkommes, de gaadefulde indsegl brydes, og hvad de skjuler, bliver bekjendt. Naar morgenen uden taage frembryder, skal hver sjel ligne engelen, som stod i solen - ingen skygge skal skjule noget for hans blik, alt skal være fuldkommen dag.
Troende Sjæl, vær stille! Din himmelske Faders Tilskikkelser synes dig maaske uforstaaelige, men du maa betragte dem gjennem Troens Glas; Forklaringens Dag kommer nok. Hold ud i Troen en liden Tid. Et Barn tror jo, hvad dets jordiske Fader siger, eg naar det opnaar en modnere Alder, indser det meget, som var dets barnlige Forstand ufatteligt. Medens du er i denne Verden, er du i din Barnealder. Evigheden er den udødelige Sjæls Manddomsalder. Der vil alle Livets Gaader blive forklaret. Al Dunkelhed som før indhyllede dem, skal da forsvinde ved Herlighedens Lysstrømme. Ak, istedetfor saaledes at være ligesom smaa Børn, hvor hastige er vi ikke til at befatte os med Ting, som er os for høie! Ikke fornøiet med at vide, at vor Fader vil det saaledes, søger vi formasteligt ogsaa at vide, hvorledes det kan være, og hvorfor det er saa eller saa, og naar vor usle Forstand ei kan fatte det, vil vi ofte ei erkjende det for at være vist og godt. Vi er enige i, at det er utilbørligt at fælde Dom over Menneskers Arbeider, før de er fuldfærdige, og om saaledes Maleren, Billedhuggeren eller en anden Kunstner beder os opsætte Dommen, til Arbeidet er færdigt, finde vi det rimeligt, og hvormeget mere burde vi saa ikke gjøre dette, naar det angaar Guds Værk? Vi skal ære ham ved barnlig Fortrøstning og uforbeholden Underkastelse under hans Villie og med Taalmodighed vente paa hans Løfte: herefter, da alle Linier og Skygger paa det endnu ufuldførte Maleri skal smelte sammen til et harmonisk Hele - da alle de nu adspredte Stene til Tempelbygningen skal vise sig at være afpasset hver til sin Plads, saa at de alle tilsammen giver Bygningen Regelmæssighed, Fasthed og Skjønhed.
Hvem er det vel, som taler disse levende Ord: "Hvad jeg gjør". Det er ham, som døde for os og nu lever for os! Dyrebareste Jesus, Du maa gjerne gjøre meget, som vore blinde Hjerter ønsker ugjort: "forfærdelige Ting i Retfærdighed". (Ps. 26, 6) som vi ikke ventede. Det tungeste, eller som vi kanske fristes til at sige: det haardeste Kors, du vil paalægge os, skulle vi anse som en Følge af en usigelig og uendelig Kjærlighed. Evigheden skal aabenbare, hvorledes det alt var nødvendigt, at intet andet, intet mindre havde været tilstrækkeligt. Da, om ikke nu, skal vort forklarede Øie se, at Herrens Ord er ret, og al hans Gjerning trofast. Ps. 33, 4.
|