Jesu Ord af J R Macduff

Syvende dag, Den gode hyrde.

Tænker paa den Herres Jesu Ord, naar han siger: Jeg er den gode Hyrde, og jeg kjender mine og kjendes af mine. Joh. 10, 14.

"Den gode Hyrde", - af sit ganske Hjerte kan de Faar, som kjender hans Røst, bevidne Sandheden af dette Navn og Ord. Hvor maatte de vel ikke have blevet til evig Tid, hvis han ikke havde forladt sin Herligheds Trone for at stige ned til "denne Forhandelsens mørke Dal for her at give sit Liv til Gjenløsning for mange? Betænk hans Kjærlighed til hvert enkelt Faar af Hjorden, hvorledes han med utrættelig Taalmodighed gjennemvandrer den veiløse Vildmark og ikke ophører med at gaa efter Faaret, førend han finder det. Betænk, at hans Kjærlighed varer ved fremdeles. Jeg er den gode Hyrde. Endnu følger det ømt vogtende Øie de syndige vildfarende Faar. Hverken Himlens Herlighed eller Englenes Lovsange kan fordunkle eller formindske hans Kjærlighed til os. Disse naadige Ord, "jeg kjender mine", lyder ligesaa lifligt fra hans Læber i dette Øieblik som da de første Gang udtaltes. Hver troende, især den svageste, den trætteste, den afmægtigste, er Gjenstand for hans Omsorg. Hans kjærlighedsfulde Øie følger mig i Ørkenen Dag for Dag, anviser mig Græsgange, giver nøie Agt paa, hvad jeg tiltrænger, giver Agt paa mine Prøvelser, mine Sorger og Besværligheder - over hver ujevn Bakke, over hver Flod, paa hver Bøining af Veien, gjennem hvert Tornekrat gaar han foran. Han driver ikke haardt, nei han leder mildt. Han fører os ikke en ukjendt Vei, thi han har selv gaaet den før. Han har drukket af hver Bæk paa Veien. (Ps. 110, 7.) Han har selv været pint og fristet, derfor kan han hjælpe dem, som fristes. Ebr. 2,18. Han taler saaledes : "Frygt ikke!" jeg kan ikke lede dig vild. Følg mig i den kolde Ødemark, i den hede Ørken saavelsom paa den grønne Eng, og til det friske Vand. Spørger du, hvorfor jeg forlader de solbelyste Steder med sit Blomstertæppe og sit varme Solskin og i det Sted tager dig afsides til høie Bjerge, glædeløse og sørgelige Steder? Stol paa mig, jeg vil lede dig paa de Stier, du ikke kjender, (Es. 42, 16), men som alle er mig velbekjendt og udstukket af mig. - Følg du mig.

"Og mine kjender mig !" Kjære Læser, kan du istemme disse Slutningsord af dette naadige Tilsagn? Kjender du ham i hele hans Persons Herlighed, i hele hans uudsigelige Ømhed og Kjærlighed i alt, hvad han gjøre imod dig.

Reisende i Jødeland har berettet, at Faarene, der ikke alene følger hyrden, naar han leder dem, men og alt imellem, mens de gaar og æder af Græsset, ser paa ham for at forvisse sig om, at de er i hans Nærhed. Er det saa med dig? Ser du stadig paa Jesus? "Kjend ham i alle dine Veie, og han, han skal gjøre dine Stier rette. Ordsp. 3, 6. Overlad Fremtiden til ham. "Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes". Ps. 23, 1.

Mig skal ikke fattes. Dette har En skjønt kaldet "Messiæ Faars Brægen". Lad dette blive dit Løsen under Vandringen gjennem Ørkenen, indtil Naaden bliver fuldkommen i Herlighed. Lad dette være Udtryk for i din enfoldige Tro og faste Hensigt. "Disse er de, som følger Lammet, ihvor det gaar". Aab. 14, 4.

Og Faarene følger ham, fordi de kjender hans Røst. Joh. 10, 4.