Gamle tekster

Jesu Ord af J R Macduff

Niende dag, Det naadige udfald.

Tænker paa den Herres Jesu Ord, naar han siger: Jeg fordømmer dig ei heller; gak bort og synd ikke mere. Joh. 8, 11.

Hvor langt ømmere er ikke Jesus end den ømmeste blandt jordiske Venner: Apostlerne vilde i et Vredens Øieblik nedkalde Ild fra Himmelen over de haardnakkede Syndere. Deres Mester strassede denne deres kjærlighedsløse Hensigt. Petrus, som nød saa stor Fortrolighed og alligevel fornægtede sin Mester, kunde kun vente haard og velfortjent Straf for sin Troløshed, men han, som vel vidste, hvorledes dette Hjerte vilde nedtrykkes af Angerens Kval, sender ham først den kjærligste Hilsen, og derefter den milde Bebreidelse: "Elsker du mig?" Saa sen er han til Vrede, ogsaa rede til at forlade, at naar hans Profeter ganske tabte Taalmodigheden med Folket, saa at de endog bad imod det, saa kunde han alligevel ikke formaaes til at bortkaste dette Folk, som han havde udvalgt for sit store Navns Skyld. Den store Synderinde til hvem han talte de trøstefulde "Ord", foragtedes af sine Anklagere og af dem fandtes skyldig, men Jesus sagde: "jeg fordømmer dig ei heller". Det er godt at falde i den guddommelige Frelsers Hænder, thi hans Naade er stor.

Skal vi kanske slutte heraf, at han ser gjennem Fingre med Synden? Langt derifra! Hans Blod, hans Igjenløsningsværk, Bethlehem, og Golgatha tilbageviser enhver saadan Tanke. Forinden en eneste Synd kunde aftvættes, maatte han stige ned fra sin evige Trone og lide Døden paa Forbandelsens Træ. Men dette "Jesu Ord", at purpurrøde, blodige Synder ikke er til Hinder for en fri, fuldkommen og evig Forladelse, er et ømt Opmuntringsord til hver oprigtig angrende Synder. Da Israeliterne fordum vred sig i Dødskampen paa Ørkenens brændende Sand, behøvede de kun at "se og leve"; og endnu siger Jesus: vender eder til mig og "bliver frelste, alle Jordens Ender!" Es. 45, 22. Ved Siden af hans eget Kors reistes et Mindesmærke for alle Tider, et Mindesmærke, der i Underbarhed kun overtræffes af hans eget Kors. Over den døende Røvers Hoved finder vi en Overskrift, skreven for hver af Sorg og Anger over Synden fortvivlet Sjel. "Det er en troværdig Tale og aldeles værd at annammes, at Christus Jesus kom til Verden for at gjøre Syndere salige". 1 Tim. 1, 15. Han har endnu aldrig, siger, Charnock, udslukt min af Retfærdighedens Sol rygende Tande. Hvor stor vor Skyld end er, siger Rutherford, saa er den alligevel, naar den nedsænkes i Guds Barmhjertigheds Hav, kun som en enkelt Blodsdraabe, udgydt i det store Verdenshav. Kjære Læser! om du er den største Synder, den værste Forbryder, om din Sjel har "slaaet tilbage som en falsk Bue", (Ps. 78, 24), om du ligesom en ruineret Mand ræddes for at se i sine Regnskabsbøger, ræddes for at kaste et Blik i dit eget Hjerte, om du er nær Fortvivlelsens Afgrund, om Samvittigheden og Erindringen om utallige Synder udtaler sin forfærdelige Dom: "jeg fordømmer dig", saa har Jesus et mildere Ord: "Jeg fordømmer dig ikke, gak bort og synd ikke mere".

Og de forundrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund. Luk. 4, 22.

Denne hjemmeside aomin.dk Copyright 2025