Jesu Ord af J R Macduff

Trettende dag, Den lille hjord.

Tænker paa den Herres Jesu Ord, naar han siger: Frygt ikke, du lille Hjord; thi det er eders Fader behageligt at give eder Riget. Luk. 12, 32.

Atter hører vi Lyden af Hyrdens Røst! Atter er Trøstens "Ord", og hvor fuldt af Ømhed er ikke det. Hans Hjord, en liden Hjord, en svag Hjord, en frygtagtig Hjord, men en elsket Hjord, elsket af Faderen, nydende hans Velbehag, og snart skal der blive en forherliget Hjord, tryg i Faarestien, i Sikkerhed i Faderens Rige. "Hvor stiller han ikke deres Frygt og Angest! Naar de staar skjælvende paa Bjergets Skyggeside, peger han med sin Hyrdestav opad mod Herlighedens lyse, straalende Porte og siger: "Det er eders Faders Villie, at han vil give eder dette". Hvilke milde Ord! hvilken salig Udgang! Naadige Frelser, din Sagtmodighed har gjort mig stor. Ps. 18, 36.

Dette Rige tilhører de troende med uigjenkaldelig og uafhængig Ret. Jesus siger: Og jeg beskikket eder Riget, ligesom min Fader beskikkede mig det. Luk. 22, 29. Besiddelsen deraf er saa sikker, som evig Kjærlighed og almindelig Kraft kan gjøre den. Satan, Guds Riges svorne Fiende, kan indgive mørk Tvivl, Uvished og Frygt, saa vi ofte ei er sikre, men han kan ikke berøve os vore kjøbte Rettigheder. Han maatte først rive Kronen af dens Hoved, som sidder paa Tronen, inden han kan forandre eller gjøre det givne Løfte usikkert. Om Herren vilde slaa Hyrden, saa vilde han sikkerlig alligevel saliggjøre den kjøbte Hjord. "Om han slog den Mand, som var hans Næste" og Faarene blev adsplittet, saa vil han visselig finde sin Glæde i "at vende sin Haand over de smaa". Sach. 13, 7.

I troende! betænker dette! det er "eders Faders naadige Villie". Medens den gode Hyrde leder eder over de Bjerge, som ligger i eders Vei, viser han eder Tegn og Mærker paa faderlig Naade, hvormed Veien er belagt fra Begyndelsen til Enden. Kanske han ogsaa fører eder omkring paa Veien. Han førte fordum Israels Børn ud af Ægvpten - men hvorledes? Gjennem firti Aars Tugtelse og Forsagelse i Ørkenen. Stol blot paa ham. Vanær ham ikke ved Tvivl og Forsagthed. Vender ikke eders Blik tilbage paa eders mørke, usikre Vandring, ei heller indad paa eders vægelsindede og ustadige Hjerte, men fremad til det fjerne Land. Hvor alvorligt ønsker ikke Gud din Frelse! Hvilken Mængde kjærlighedsfulde Ord ligesom dette findes ikke i vor Betragtning. Evangelier ligner et Slot fuldt as aabne Vinduer, og fra dem alle lyder Indbydelse med tilføiende, at han ikke har Lyst til vor Død, men at vi skal leve.

Lad Hyrdepibens bløde Toner naa dit Øre: "Eders Faders Villie er saa". Jeg har givet eder, synes han sige, det bedste Bevis paa, at det er min Villie. For at tilkjøbe dig Riget, døde jeg for eder. Som en Hyrde søger efter sin Hjord paa den Dag, han er midt iblandt sine Faar, som er adspredte, saaledes vil jeg søge efter mine Faar og redde dem fra alle Stederne, hvor de var adspredt paa Skyes og Mørkheds Dag. Ezek. 34, 12. Frygt derfor ikke, du lille Hjord, om du for en liden Stund maa gaa over det kolde Bjerg eller gjennem den ufrugtbare Ørken og søge dig frem til Zion, kanske saaret og med blødende Fødder,

thi saaledes er det ikke eders Faders Villie, som er i Himlene, at en af disse smaa skal fortabes. Matth. 18, l4.