|
Gamle tekster
Jesu Ord af J R Macduff
Femtende Dag. Det gavnlige Aag.
Tænker paa den Herres Jesu Ord, naar han siger: Mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let. Matth. 11, 30.
Kan det samme siges af Satan eller Synden? Hvor godt passer ikke Modsætningen til dem: Mit Aag er svært, og min Byrde er tung". Kristi Tjeneste er en salig Tjeneste, og den ene salige Tjeneste; og om det er et Kors at drage eller et Aag at bære, saa er det jo paalagt af ham. "Mit Aag", det er sendt af en vel prøvet Ven. Ja han, som paalægger det, bærer det selv. "Han bar vor Sygdom". Hvor salig er ikke Visheden om at tilhøre en saadan Herre; "ikke tilhøre ham lig stumme Arbeidsdyr, som han maa drive, men være hans undergivne, som han leder, og det ofte allermildelst, naar Aaget og Byrden ligger paa os, Apostelen Paulus taler sjelden om sig selv under andet end et eneste Navn, og af dette ene roser han sig. Han havde været et Middel til Frelse for Mennesker i Tusindtal, han havde talt for Konger, han havde været hos Keiseren i hans Palads, han havde været henrykt i den tredie Himmel, men i alle hans Breve er det hans frydefuldeste Begyndelse og Overskrift: "Jesu Kristi Tjener".
Min Læser! kjender du til dette salige Livegenskab? Kan du med hjertelig Forvisning sige: "o Herre, jeg er din Tjener?" Han er ikke nogen streng Herre. Hvis Satan forsøger at indskyde dig en saadan Tanke, saa mød ham med dette: "han har elsket mig og givet sig selv hen for mig". Det er sandt, den nødvendige Tugt, han anvender for at opdrage sine Børn for Udødeligheden, er et Aag. Men vær ved godt Mod, det er hans kjærlighedsfulde Haand, som paalægger det og lader dig bære det. Han vil lempe Aaget efter Halsen og Halsen efter Aaget. Han vil rette sin Naade efter dine Prøvelser. Ja han vil endog lære dig at elske det, fordi det medfører saa herlige Beviser paa hans Trofasthed og Naade. "I skulle fryde eder, om I og en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i adskillige Fristelser", (1Petr.1, 6) og disse tiltrænger hans Børn ofte for at bevares i Ydmyghed og Hengivenhed. "Men der den Rette *) blev fed, da slog han bag op, du blev fed, blev tyk, blev fyldig; og han forlod Gud, som havde gjort ham, og ringeagtede sin Saligheds Klippe". 5 Mos. 32, 15.
*) Saaledes kaldes Israel, som Guds udvalgte Folk.
Gud kan ikke bevise os større Naade og Kjærlighed, end naar han bruger sine Midler til at bøie, ydmyge og prøve os, idet han fører os bort fra os selv, vor Villie, vore Trøstegrunde, vort Velbefindende, og paalægger det nødvendige Aag.
Har vel nogen angret, at han har baaret dette Aag? Tusinde Grunde til Anger fremtræder ofte i Dødsøieblikket og væder Dødsleiet med bitre Taarer, men hvem har vel nogensinde talt om Anger og Samvittighedsnag over, at han har tjent Jesus?
Prøvede Guds Barn! Har han nogensinde sveget dig? Har hans Aag været for tungt? Har dine Taarer rundet uaftørret? Er du bleven uden Trøst i dine Sorger? Har dine Fristelser været større, end du har formaaet at bære dem? Kan du ikke tvertimod erklære, at Herrens Ord er sandfærdigt? Siger ikke du: jeg kastede min Byrde paa Herren, og han opholdt mig? (Ps. 55,23). Hvorledes har ikke uoverstigelige Hindringer forsvundet! Hvorledes har ikke Aaget mistet sin Tyngde og Korset sin Bitterhed ved Tanken paa ham, for hvis Skyld du bærer det? Et Løfte om Ro er fæstet ved selve Byrden af Aaget, og en bedre Ro venter den af Arbeidet modige og trætte, naar Veien er tilbagelagt, thi Jesus, den samme idag, igaar og i al Evighed, siger: Tager mit Aag paa eder og lærer af mig, og I skal finde Ro for eders Sjæle.
|