|
Gamle tekster
Jesu Ord af J R Macduff
Syttende Dag. Det korte evangelium.
Tænker paa den Herres Jesu Ord, naar han siger: Tro ikkun. Mark. 5. 36.
Det korteste blandt "Jesu Ord", men dog et af de trøsteligste. Det indeholder Kjernen og Hovedsummen af, hvad der udfordres til vor Frelse.
Kjære Læser! indskyder Satan dig pinlige Tvivl? Opstiger Tanken om din Synd, ser du dit Synderegister med sit forfærdelige Udseende, saa du næsten er færdig at overlade dig til i haabløs Fortvivlelse? En mild Røst hvisker i dit Øre: "Frygt ikke, tro ikkun. Dine Synder er store, men min Naade og Fortjeneste er endnu større. Tro ikkun, at jeg døde for dig, at jeg nu lever for dig som din Forsvarer, og at "mit Ord" er ligesaa sikkert som nogensinde.
Er du en falden? Gik du bort fra den rette Vei? Har du ved ugudeligt Levnet gjort dig fremmed for det Ansigt, som engang saa til dig med Kjærlighed? og har du sveget den Tjeneste, du engang paatog dig? Sukker du med et sønderknust Hjerte ved Erindringen om Vandringen i Gud, og siger: "Ak, gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, i hvilke Gud bevarede mig! der han lod sin Lygte skinne over mit Hoved, der jeg gik gjennem Mørket ved hans Lys". (Joh.29,2.3). Tro blot. Tag denne din sørgmodige Samtale med dig selv og vend den til Bøn. Ikkun tro Hans Ord, hvis Veie ikke er vore Veie, siger: "Saa vender om, I forvendte Børn! jeg vil læge eders Afvendelser" Jer. 3, 22. Er du nedtrykt under en eller anden stor Fristelse? Er dine kjæreste Ønsker tilintetgjort, dine skjønneste Blomster visnet i Knopsætningen? Har den ene Bølge efter den anden overskyllet dig? Har Herren forglemt at være naadig? Hør "Jesu Ord" klinger midt i Midnattens Mørke, gjennemtrængende selve Dødens Hvælv: tro, ikkun tro. Der findes uendelig stor Grund til denne Prøvelse. En skjult Torn skulde uddrages, en naadefuld Lærdom indprentes. Det forskrækkelig haarde Slag gaves i Kjærlighed. Gud vil derved forherliges, og din egen Sjæl vil forbedres Vent taalmodigt til Udødelighedens Lys tilbagekastes af den forsvindende Jord. Her maa du i Troen modtage, hvad han sender. Jesu Ord til dig nu er alene: tro ikkun. Jesu Ord i Evigheden, naar Hjerternes Raad er aabenbart, vil blive: "Sagde jeg dig ikke, at naar du blot kunde tro, skulde du se Guds Herlighed". Er du bange og urolig ved Tanken paa Døden? Tro blot. Som dine Dage er, saa skal din Styrke være. (5 Mos.23,25). Naade til at dø skal gives, naar Dødens Time kommer. I den mørke Flod skal en Arm, som rækker dybere end den dybeste Afgrund, opholde dig. Inden du ved af det, skal Mørket være over, og det sande Lys skinne. Troens Hvisken paa Jorden: tro, tro, skal ombyttes med Englenes Røster, som synger, naar du gaar ind gjennem Himmelens Porte. Ikke længer skal vi se i et Speil, i en mørk Tale, men da skal vi se Ansigt til Ansigt. 1 Kor. 13, 12.
Ja, Jesus havde ingen bedre Lægedom for Synd, Sorg og Lidelse, end hvad disse to Ord indeholder. Da hans Disciple var mest vankelmodige, sagde han: Eders Hjerter forfærdes ikke! tror paa Gud og tror paa mig. Joh. 14, 1. Tro, tro ikkun.
Jeg tror, Herre, hjælp min Vantro. Mark. 9, 24.
|