Jesu Ord af J R Macduff

Attende Dag. Den store Trøst.

Tænker paa den Herres Jesu Ord, naar han siger: Værer frimodige! det er mig; frygter ikke. Mark. 6, 50.

"Det er mig" (eller som det heder i den engelske Bibeloversættelse) "jeg er, frygter ikke". Jesus lever. Hans Børn maa glemme sin Frygt - den Almægtige gaar paa Vandet. For Fornuften viser det sig stundom anderledes end det er: det synes som om Tilfældet styrer, men det er ikke saa; Herrens Røst er over Vandet. Ps. 29, 3. Han sidder ved Roret og styrer det drivende Fartøi, og han styrer det vel. Hvor ofte kommer han ikke til os ligesom til Disciplene i Midnattens Time "ved fjerde Nattevagt", naar alt synes tabt, naar vi mindst ventede ham, eller naar det er med os ligesom med den skibbrudne Apostel, der siger: "Men der hverken Sol eller Stjerne lod sig se i mange Dage, og en ikke liden Storm hængte over os, da betoges vi omsider alt Haab om at frelses, (Ap. Gj. 27,20) og hvor ofte har ikke just i et saadant Øieblik "Jesu Ord" lydt over Bølgerne!

Troende Sjæl, er du stedt i Bedrøvelse? Hør Røsten i Stormen: "Frygt ikke, jeg er". Denne Røst synes kanske stundom streng, ligesom Josefs Ord til sine Brødre, men Kjærlighedens Grundtoner findes deri. Jeg er det, det var mig, som lod Stormen komme. Naar den har udført sit Værk, er der mig, der stiller den og siger: "ti og vær stille". Hver Bølge lægger sig paa min Befaling; hver Prøvelse er sendt af mig, og alle har en naadig Hensigt. De er ikke sendte for at faa dig til at støde mod blinde Skjær, men for at føre dig nærmere mod Himmelen. Er det Sygdom? Det er mig, som tog din Sygdom paa mig. Jeg ser din kraftløse, udtærede Skikkelse og sender dig de smertefulde, lange Nætter. Har du mistet nogen? Jeg er din Broder, "som er født for Nødens Tid", og de elskede, som du mistede, tog jeg bort. Er det Døden? Jeg tilintetgjorde Døden (2 Tim. 1, 10) og sidder ved din Side for at stille de bortflygtende Livs Vover; det er mig, som saaledes fører mine Pilegrimme hjem. Det er min Røst, som siger: Mesteren er kommen og kalder dig.

Kjære Læser! Du skal engang faa Grund til at prise din Gud for hver saadan Storm! Dette er hver Himmelvandrers Historie: Saa fører han dem i Havn efter deres Begjæring. Ps. 107, 30. "Saa", dette Ord i alle disse særskilte og uudgrundelige Betydninger, er i hans Haand. Han retter sin Fremgangsmaade efter hvert enkelt Tilfælde. "Saa!" Nogle fører han over stille Vande, som ikke bevæges af en eneste Storm. "Saa," Atter andre maa "fare op mod Himmelen og ned i Asgrunden." Ps. 107,26. Men hvorledes han fører, og hvorledes han opfostrer, saa bliver alligevel Udgangen herlig, saa fører han dem i Havn efter deres Begjæring. Kanske du har vandret under uophørlige Storme, ikke fundet Hvile eller Ly for den? Snart skal Mørket være adspredt og Morgenrøden bryde frem.

Hvorledes bør da din Omgjængelse være? "Se paa Jesus", se bort ifra dig selv, fra Synden, fra menneskelige Støtter og Tilflugter og Trøstegrunde og fæst Troens Øie stadigt og uafladeligt paa din Frelser, som styrer alt. Ak, hvorledes et ret levende Blik paa Kristus forjager al syndig Frygt. De romerske Vægtere ved Jesu Grav blev dødelig forskrækket. De svage jødiske Kvinder forskrækkedes ikke; hvorfor? "Jeg ved, at I søger Jesus!"

Min Læser! Lad din trætte Aand finde Hvile ved den naadefulde Frelsers trøstende Ord, og sig:

Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord. Ps. 130, 5.