Jesu Ord af J R Macduff

Nittende Dag. Testamentet.

Tænker paa den Herres Jesu Ord, naar han siger: Fred lader jeg eder, min Fred giver jeg eder, ikke som Verden giver, giver jeg eder. Joh. 14, 27.

Hvor høit skatter vi ikke døende Forældres sidste Ord! Hvor særskilt, dyrebare og mindeværdige er ikke deres sidste Blikke og Henvendelser til os! Her er de sidste Ord, det sidste Testamente af vor døende Frelser. Heri har han testamenteret os Fred.

Hvad Slags Fred er det? Den er forhvervet af ham selv - grundet paa ufortjent Tilgivelse formedelst hans dyrebare Blod. Der synges om den tilligemed: "Ære være Gud i det Høie!" En Fred saa sikker som evig Kraft og uendelig Kjærlighed kan gjøre den. Det er Fred, som Sjelen behøver. Livet er et langt Suk efter Hvile. Denne faaes kun ved Blodet paa Korset. Retfærdiggjorte ved Troen, har vi Fred med Gud ved vor Herre Jesum Kristum. Rom.5,1.

Hvor ulig denne Fred er den, som saamange lader sig nøie med baade i Livet og i Døden! Verdens Fred varer blot saalænge som Medgangen varer, saalænge Strømmen rinder sagte, og Himlen er klar, men naar det nærmer sig Fossefaldet, naar det trækker op til Storm, hvor er den da? Den er borte! Man kan ikke regne paa dens Varighed. Naar Bægeret er fuldest, er det lettest at spilde. Sjælen kan nok sige til sig selv: Fred, Fred, men ved den første Modgangsbølge er den udslettet, som Ord, der er skrevet i Sand. Men - "ikke som Verden giver!" Den troendes Fred er sand, stille, sikker og evig. Verden med alle sine Nydelser kan ikke give den. Verden med alle dens Omskiftelser kan ikke borttage den! Den straaler klarest i Bedrøvelsens Timer, den fordriver Mørket i Dødens Dal. - Se den troendes Dødsseng, er ikke en Stilhed "og Fred udbredt over den ligesom Himmelen en Sommeraften, naar hele Naturen synes at hvile. Den bortdragne Sjæl gaar stille og fredelig ligesom den nedgaaende Sol, kun for at straale paa en anden, klarere Himmel. Herre, nu lade du din Tjener fare hen i Fred.

Troende Sjæl, kjender du denne Fred, som overgaar al Forstand? Har du erfaret Saligheden af at vaagne Morgen efter Morgen og kunne sige: "Jeg har Fred med min Gud!" Har du erfaret Saligheden af i Troen at se den virkelige Aaron, den store Offerprcest, komme ud fra det allerhelligste, for "at velsigne sit Folk med Freden". Ps.29,11. Bedrøvelsens Bølger kan nok bruse omkring dig, men de kan ikke naa dig, thi du er i Ly af Bjergkløften, og der stryger Stormen forbi. O, opsæt ikke til Dødsstunden med at søge Fred hos Gud! Det vil falde vanskeligt at finde Freden paa Dødsleiet, dersom du ikke har søgt den før. Ved du, om du ikke faar saa hastig en Død, at du ingen Tid har til at søge Freden? Søg den nu. Han, den samme Melkisedek er villig til nu at komme til dig med Brød og Vin - der netop er Sindsbillederne paa Fredens Velsignelser. Alle "Jesu Ord" er ligesaa mange Bække, hvori Fred flyder til dig ligesom en Vandstrøm.

Jeg maa høre, hvad Gud Herren vil tale, thi han skal tale Fred til sit Folk. Ps. 85, 9.