Jesu Ord af J R Macduff

Tyvende Dag. Den høje udnævnelse.

Tænker paa den Herres Jesu Ord, naar han siger: Mig er given al Magt baade i Himmelen og paa Jorden. Matth. 28, 18

Hvilket Rige er ikke dette! Himmelen og Jorden, - den stridende Kirke, den triumferende Kirke, Engle og Overengle, Helgene og Serafer. Paa hans Befaling lagde Bølgerne sig, de onde Aander maatte bøie sig med Bæven, Graven maatte slippe sit Bytte! "Paa hans Hoved er mange Kroner". Aab.19, 12. "Han er sat til Hoved over alting for Menigheden". Eph 1, 22. Ja over alting, det største med det mindste. Han holder Stjernerne i sin høire Haand, han vandrer mellem de syv Guldlysestager og fylder dem med sin Naades Olie. Mørkets Fyrste har "Magt", men, lovet være Gud, ikke "Almagt"; han er mægtig, men ikke "almægtig". Kristus holder ham bunden med en Kjæde. Han har sat ham en Grænse, hvorudover han ikke maa gaa. Vi læser i Jobs Bog, at Satan for ud fra Herrens Ansigt, (Joh. 2, 7), (den kaldæiske Porafrase tillægger: "med Tilladelse"). Han fik ikke engang fare i Svinehjorden, førend Kristus tillod ham. Han blot "begjærede" at faa sigte Apostlerne som Hvede. Der fandtes en mægtigere Kraft, som modsatte sig ham. "Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal aflade". Luk. 22, 31, 32.

Troende Sjæl, hvor ofte er det ikke, som om denne Jesu Naade blot er mellem dig og den evige Fordærvelse. Satans Nøgle passer til dit Hjertes Dør, men en stærkere end den stærke udelukker ham. Fienden arbeider af al Magt for at faa optænde Ilden. Jesu Magt dæmper den. Kjender du just nu Storheden af din Fordærvelse? Kjender du nogen ydre eller indre Fristelse? Kjender du, at Naadens Gjerning er svag i dig nu? Se op til ham, som har lovet, at bans Naade skal være dig nok. Almagt er hans Kjendetegn. "Saa at I altid i alle Ting har alt, hvad I behøver"; saa er hans Løfte. Magten er forenet med Kjærligheden. Han, som styrer hele Verden, bærer sine trætte og betyngede Faar i sin Favn. Han, som ved Tal paa Stjernerne, tæller ogsaa vore Sorger. Jntet er for stort og intet for ringe for ham. Han belægger sines Vei med Kjærlighed.

Dyrebareste Jesus! mit evige Vel kan ikke være i bedre eller sikrere Hænder end dine. Jeg kan med Seiersfryd trygt overlade alt til din Guddoms Almagt. Jeg kan hvile trygt, thi du vaager. Vi venter nok ofte, at Velsignelsen skal komme paa den Maade, vi vil, men han giver den ofte paa sin Maade. Vi vil dog finde, at hans Vei og hans Villie er den bedste. Uendelig Kjærlighed, uendelig Visdom og uendelig Magt er Sikkerhed nok derfor. Intet kan forandre hans Raad, og hans Løfter kan ikke svigte, hans Ord bliver aldrig tomt.

Himmelen og Jorden skal forgaa, men mine Ord skal ingenlunde forgaa. Luk. 21, 33.