Jesu Ord af J R Macduff

Toogtyvende Dag. Den frydefulde Forvandling.

Tænker paa den Herres Jesu Ord, naar han siger: Eders Bedrøvelse skal vorde til Glæde. Joh. 16, 20.

Kristi Folk er et sørgende Folk! Anger er deres Kjendetegn, og de opfostres med megen Bedrøvelse. Naar de træder ind gjennem Himmelens Porte, fremstiller Frelseren sig som den, der tørrer Taarerne af deres Øine."I, som græder, værer ved godt Mod, det var eders Herres særskilte Ærinde at hele de knuste Hjerter". Eders Prøvelser er afmaalt af en kjærlig Haand. Han kjender eder for vel, han elsker eder for meget til at lade eders Liv blive uden Taarer, uden Sorger. Der maa komme Regn, Storm og Hagl fra de helliges Himmel, siger Rutherford. Var din jordiske Sti kun bestrøet med Roser, og legede altid Solstraaler omkring din Bolig, saa vilde du glemme, at du kun er en fremmed hernede. Teltet maa stundom tages ned Pæl efter Pæl og det flytbare Tabernakel maa oprykkes for at drive dig til med en Pilegrims Sind og Følelse at kunne sige: "Jeg søger et bedre Fædreland". Ebr. 11,16. Tænk imidlertid, mens Sorgen er din Del, paa ham, som siger: "Jeg ser eders Jammer". Englene kunde ikke sige saa, thi Lidelse er et ukjendt Ord iblandt dem, men den, som er mægtigere end de, han kan det. Alt, hvad han skikker dig, er af kjærlighed. I hver Bedrøvelse ligger en Skat, thi Bedrøvelsen er nødvendig Lidelse og Rigdom er ensbetydende Ord, naar de udgaar fra ham. Naar Guds Børn knurrer over Lidelser, saa knurrede de over ukjendte Naadesbeviser. "Hvorfor spørger I mig om, hvad jeg synes", sagde en gudfrygtig Mand paa sin Dødsseng, "jeg er Herrens Guds Patient, jeg kan ikke andet end synes godt om alting". Da "skal eders Bedrøvelse vorde til Glæde". Morgenen kommer, den klare Morgen, da de Dugdraaber, der blev samlet under Taarernes Nat paa Jorden, skal glimre i dens Straaler, da - i et saligt Øieblik - et helt LivsLidelse skal udjevnes og forglemmes, eller kun ihukommes som Modsætningen for endnu mere at forhøie Fylden af den evige Saligheds Fryd. Hvilken Fryd vil ikke aabenbares! Tidens Bog er oplukket, og det bliver nu synligt, at hver liden Bæk, ja hver Flod af Sorg randt mod Himmelen, at hver Stormvind drev Skibet nærmere mod Havnen I denne Glæde vil Gud selv deltage. I Jesu sidste Ord til sit Folk, naar de staar under Herlighedens Tempelbue, færdige til at bestige sine Troner og modtage sine Kroner, tales om deres Glæde, ligesom om den var Jesu egen, idet han siger: "Gak ind til din Herres Glæde". Min Læser! Maatte denne Glæde blive din! Frigjør dig fra Verdens Glæder, erkjend den med Taknemmelighed, hvis du nyder den, men vogt dig for at give dig tilfreds med den eller tro, at den nok vil vedvare. Jesus havde sit Øie fæstet paa Himmelen, da han tilføiede:

"Ingen skal tage eders Glæde fra eder".